Kommentarer til: Første gang for alting

Af: Nina

Nina — Tue, 14 Aug 2007 11:41:53 +0000

Tid til eftertanke. Smukke ord og følelser, Liselotte!

Af: Liselotte

Liselotte — Tue, 14 Aug 2007 11:13:10 +0000

Tak Irene :-)

Af: Irene

Irene — Tue, 14 Aug 2007 10:20:59 +0000

Knus! Til store og små, i det små i det store!

Af: Liselotte

Liselotte — Mon, 13 Aug 2007 17:33:58 +0000

Tak Acq :-)

Af: Acq

Acq — Mon, 13 Aug 2007 17:24:11 +0000

(..med forbehold for at jeg gentager alt det de andre har sagt: )

Tak for de smukke ord.

De risler ned af ryggen som dug på edderkoppespind, sådan en sensommermorgen som det var i dag.

Af: Liselotte

Liselotte — Mon, 13 Aug 2007 12:52:12 +0000

Ja, for pokker hvor jeg savner ham. Hele tiden. Smerten bliver mindre, men savnet er her fortsat. Jeg har et billede af ham i min taske. Hver gang jeg ser det, smiler jeg. Han gør så meget godt – også nu :-)

Af: Lene

Lene — Mon, 13 Aug 2007 12:22:38 +0000

“sorrig og glæde de vandre tilhobe” og I formår at lade glæden boble, at lade savnet være en del af jer uden at glæden dermed er bandlyst. Du beskriver så smukt livet med savn og glæde.
“det`så let at sige bare kom videre, og der er en mening i både liv og død, men der er ingen større sorg end at miste den man elsker, og først når de er væk, forstår vi helt hvormeget de betød”
Tak Liselotte.

Af: Madame

Madame — Mon, 13 Aug 2007 11:03:01 +0000

Jeg forstå så godt, at det er svært at opleve den første sommer med sådan et savn. Og minder og oplevelser må så leve videre i tankerne.

Af: Mahalo

Mahalo — Mon, 13 Aug 2007 10:32:50 +0000

Der skal stå : I kæmper hver især…..

Af: Mahalo

Mahalo — Mon, 13 Aug 2007 10:32:12 +0000

I gør det så godt, alle tre. I kæmper på hver især…..

Af: Ella

Ella — Mon, 13 Aug 2007 09:16:36 +0000

Jeg lærer så meget af jer, hver eneste dag – tak fordi jeg må være i jeres liv.

Af: Johanne

Johanne — Mon, 13 Aug 2007 09:01:19 +0000

Kære Liselotte. Du fortæller så hjertevarmt og gribende om den sværeste tid i Jeres liv. Når man oplever så stor en smerte, er der så mange ting og tanker der forandres, at andre ikke gør sig det begribeligt.
Jeres tidsregning fremover vil altid være ..før og efter…
Jeg ønsker familien et godt liv fremover.
Mkh., johanne.

Af: Deborah

Deborah — Mon, 13 Aug 2007 08:04:58 +0000

Jeg tænkte faktisk på det forleden, at I klarer det så fint, så fint, men ved jo også fra eget tab – omend anderledes, at man aldrig holder op med at savne. Men som du siger, man tilpasser sig, at livet nu er anderledes og kommer videre – men dem man elskede er altid med på en eller anden måde – mor er ihvertfald hos mig, som Alexander også er det hos jer, men på en anden måde, og uden det gør helt så ondt – heldigvis, for ellers kunne man ikke kommer videre. God dag til dig omend det er gråt – her er solen – jeg skal prøve at sende lidt ovrer :)

Af: Jonna

Jonna — Mon, 13 Aug 2007 07:52:23 +0000

Du skriver det så smukt med det man lære og har lært og livet bliver bedre vis man kan glædes over de små solstråler der er hverdag.
Jeg har lært det og ja efteråret er også på vej her det regner i stridde strømme himlen er helt mørk, skal sylte brombær idag og til frokost hos en god ven så det bliver en god dag .

Af: regitze

regitze — Mon, 13 Aug 2007 07:24:37 +0000

jeg taler lige for mig selv, men er sikker på, at mange vil tilslutte sig.
jeg har lært så meget af jer.
alt er ikke givet, husker jeg på. og kærlighed og varme kan have gode kår i både briser og modvind.