Mere tid, tak

Jeg laver stadig masser af illustrationer, men jeg får ikke deltaget i Illustration Friday, som jeg gjorde engang. Det handler vel dybest set om tid og en vis form for mæthed. Når man arbejder dagligt med illustrationer til brug for andre, bliver lysten til at lege mindre. Det er i grunden ærgerligt, men sådan er det vist bare.

Jeg har intention om, at få lavet en papirlinie med kort, kuverter med mere, men det er ligesom tiden løber fra mig og sådan er det bare, men ikke desto mindre er det stadig en af drømmene for fremtiden. Alfabetplakaten ligger og er halvt færdig, indpakningspapiret er på idéstadiet og etiketterne, som skulle gøres færdige for længe siden, ligger altsammen og venter. Idéerne hober sig op alt imens jeg kaster mig ud i både det ene og det andet, men aldrig for mig selv. Altid for andre.

Jeg elsker det. Jeg klager ikke det mindste, for det er skønt, når man oplever en interesse, som den jeg gør. Jeg har travlt. Det er i orden.

Nogle af illustrationerne rummer så mange idéer, at jeg ind imellem laver flere forslag. Så er det ikke mig, som vælger, men de illustrationer, som ikke bliver valgt, er mine. Sådan er det med uglerne i mosen.

En anden illustration blev valgt til at illustrere mistanken om andet end det man ser. Det var fint med mig. Når jeg laver flere forslag, kan jeg have en idé om hvilken jeg synes er bedst, men det er i sidste ende ikke mig, som bestemmer. Sådan skal det være.

Jeg elsker at arbejde med farver og former. Jeg elsker også typografi og kan bruge lang tid på at vælge præcis den skrifttype, som jeg synes om til den specifikke opgave. Nogle gange blander jeg dem. Andre gange vælger jeg kun én, som skal bære teksten, som med mellemrum skal tilføjes en af illustrationerne.

Jeg har et yndlingsbogstav. Det har de fleste med interesse for typografi. Mit er g’et og jeg elsker det, når det er svunget og ligner kunst.

Baskerville er en af mine yndlingsfonte. Den er vel egentlig temmelig gammeldags og spatieringen er som regel ikke særlig heldig, men med hiv og sving kan den sagtens ende som et smukt supplement til en illustration.

Det er sjældent jeg synes en font er grim, men der er undtagelser og jeg kan slet ikke forenes med comic sans, som i den grad er en misforståelse. Hvorfor den fortsat ligger som standard i Windows fatter jeg ikke, men sådan er det og så må det hvine i kindtænderne, når jeg ind imellem oplever at nogle synes, at den er en gave.

Jeg hygger mig gevaldigt, når jeg arbejder med illustrationerne, men jeg længes efter en tid, hvor jeg kan koncentrere mig om mit eget. Det handler dybest set om, at jeg skal blive bedre til at sige nej tak til en opgave. Måske jeg snart lærer det.

Trænger denne her side ikke også snart til et nyt design. Jeg tror det, men det var det med tiden…