Fokus, Liselotte!

Morgenen er mørk og grå. Det passer mig ringe, da jeg vågner, men sådan er det altså. Jeg skal arbejde det meste af dagen. Sidde ved computeren og være myreflittig, men sådan er de fleste onsdage. Også denne.

Måske er det godt, at udsigten ikke er solskin og varmegrader, men mere ligner efterår og rusk. Der ligger ikke så mange udflugter gemt i det sidste.

Til gengæld er der fristelser lidt længere henne ad bordet. Lige til højre for mig ligger det hele klart og der skal vel også pauser til i løbet af dagen.

Jeg nyder mit nye værelse. Jeg nyder, at der er luft og plads. Lige nu er der intet på gulvet, men jeg har opdaget, at det passer mig strålende, for jeg holder af at arbejde på gulvet, når jeg planlægger et eller andet. Jeg anvender gulvet som opslagstavle. Jeg lægger farver, inspiration af enhver tænkelig art og gerne forskellige ting i mønstre dernede. Man får sådan et godt overblik, når det hele ligger for fødderne.

Lige nu er det symaskinen, som er fundet frem. Jeg drømmer om at sætte strikkemaskinen op og få strikket nogle stribede tørklæder, men jeg er ikke nået så langt endnu.

Engang kunne jeg betjene den i mørke og med fingerspidserne bestemme om maskerne var på plads eller ej. Jeg kunne, uden at tænke over det, indtaste mønstre i massevis, designe både det ene og det andet og det er ikke få ting, som er kommet af den maskine.

Siden blev det kedeligt. Så fik jeg ondt og kunne ikke længere trække slæden og strikkemaskinen gik på pension. I hvert fald midlertidig pension. Nu kunne den jo få endnu en chance.

Det er en fin maskine med elektronik, som gør det nemt at indtaste mønsterstrik og der er skam indkøbt ekstraudstyr af enhver tænkelig slags, så der er farveskiftere og jeg ved snart ikke hvad. Altsammen noget, som jeg nu stirrer undrende på, fordi jeg forlængst har glemt hvordan.

Måske det hjælper, at få det i hænderne. Jeg håber det, men det er jo slet ikke i dag jeg skal bryde mit hovede med den slags. Slet ikke.

Jeg genfinder fokus om et øjeblik. Tror jeg nok.