Det er i aften, jeg skal svælge i Camillas tilgang til jorden og dens gaver. Den minder meget om min, så jeg følger hende tæt, for hun er fuld af gode idéer, som ikke tager frygteligt lang tid, men til gengæld giver glæde langt ind i fremtiden. Således også sidste gang, hvor hun mindede mig om henkogningens kunst.
Nu står der 12 store, sprængfyldte glas med tomater og hylden hen af krydderurter, hvidløg og chilisalt, peberkorn og kærlighed på vej ind i ovnen. Om nogle timer er de klar til at sætte på hylden til den kommende tids tomatretter. Jeg kan kun glæde mig.
– Camilla, nok hænger dine patter, men dine tomater… de batter…
– var Kenneths platte morsomhed, da vi sammen smedede glassene for et øjeblik siden. Han var hurtigt tilgivet, for det var sagt med kærlighed. Vi hyggede os og i virkeligheden elsker han den frodige frue, som råder over Fuglebjerggård og folk og fæ i nærheden. Hun er skrap. På mere end én måde. Og dejlig.
18 kommentarer
Liselotte
27. august 2007 at 17:36Mine tomater er heller ikke flydt ud denne gang. Det er lidt forskelligt fra gang til gang afhængig af sort og modenhed, men det gør ingenting. Smagen er fortrinlig og når du skal bruge dem, skal du bare lige mose dem let med en grydeske – og vupti, tomatsovs omtrent :-)
Mette Basel
27. august 2007 at 17:31Ja, damen er fantastisk. Og hendes viden er altsaa imponerende.
Risikoen for at kunne opfattes som “hellig” er selvfoelgelig til stede, men jeg synes, hun formidler sin viden paa en herlig ikke-selvhoejtidelig facon.
Oev, at hendes udsendelser er slut.
Men Lise-Lotte vil du ikke poste et EFTER-billede? Mine tomater floed altsaa slet ikke ud som hendes.
Liselotte
27. august 2007 at 16:04Ha ha ha… kom endelig med flere hyldester til Camilla :-)
Hun er da en skøn kone med begge ben solidt plantet. Hun er måske noget hurtig på aftrækkeren, lidt bastant i sine udtalelser ind imellem og i det hele taget noget af en mundfuld, men skæppeskøn, synes jeg altså hun er :-)
Mette H.
27. august 2007 at 14:51Hun er en gæv kvinde med begge fødder i og på jorden. Jeg elsker hendes ukrukkede kogekunst.
Må jeg gå Kenneth i bedene ?
“Når de fine kokke får nykker, er det Cammillas mad der rykker”
;-)
Karin
27. august 2007 at 12:23Jeg har haft det på samme måde; kunne slet ikke snuppe hende da hun for nogle år siden tonede frem på skærmen, og har derfor holdt mig på god afstand af hende. Men den nye serie programmer hun har været med i på DR2 har fået mit syn på hende ændret. Hun er en frisk, gæv kvinde men tons vis af ideer og gode fif. Hun er hjertelig, venlig og sympatisk. Tror jeg.
Var det alle os eller hende der fejlede noget sidst hun var på tv?
Johanna
27. august 2007 at 10:59Engang synes jeg at Plum var en irriterende kælling med sorte negle. Jeg fik opkastnignsfornemmelser når hun stak dem ned i maden.
Men jeg ved ikke… med tiden har jeg ændret syn på hende og så meget andet, og i dag elsker jeg, at se hendes programmer. Har endda besøgt Fuglebjerggård.
Var inde og se på hendes saltopskrifter forleden, og har lavet citronkryddersalt, som smager himmelsk på nykogte kartofler, auberginer, dampet fisk osv.
Ja man har vel lov til, at vælge om.. så jeg kan godt lide hende og elsker hendes krative ideer ;)
Mette Basel
26. august 2007 at 23:17Jeg håber, du vil poste resultatet også, Lise-Lotte. Jeg har også været i gang i weekenden, men desværre kom mine ikke helt til at ligne “billedet”. Altså det på TV-skærmen.
Liselotte
26. august 2007 at 22:55Selvfølgelig er der store forskelle – og jeg kender dem godt. Jeg synes nu heller ikke de taler specielt hurtigt i København og faktisk er Camilla da ikke specielt slem – jeg kender jyder, som taler hurtigere ;-)
Mon ikke lidt af det er fordomme :-)
Andrea
26. august 2007 at 22:11Tihi – selvfølgelig har du ret, men de eneste på djævleøen, der taler hurtigt, er dem fra København af.
Omkring Roskilde begynder der at blive to stavelser i æg og helt galt går det i Næstved ;)
Tænker, at der nok også er store regionale forskelle henne i Jylland!
Liselotte
26. august 2007 at 22:02Øh… en sjællænder er vel et menneske, som er opvokset på Sjælland, som forøvrigt rummer både syd, nord, øst og vest – deri også Køwenhavn ;-)
Jo, Kenneth er den rene poet og det er ganske vist ;-)
Lene, vi kommer forbi en anden gang til kaffe. Det skal vi nemlig ikke høre to gange, det tilbud :-)
Maria
26. august 2007 at 21:35Elsker også Camilla i haven (og i køkkenet)!
Meget inspirerende, men jeg synes da ikke hun er så hurtigsnakkende (måske fordi jeg er født i kbh?).. Jeg holder også meget af hendes bøger – og rå-ønsker mig “grønt” og “blomster”, som begge er lånt utallige gange på biblo – så fortjener de snart en blivende plads på reolen!
Lene
26. august 2007 at 21:27:-) jeg vidste ikke Kenneth havde digtergenet i sig
og øv vi skulle have været hjemme i dag, så I kunne ha kørt videre ud i vildmosen til en kop kaffe. Det ville jeg ha elsket :-)
Andrea
26. august 2007 at 20:41LOL – Liselotte, Camilla Plum er da ikke sjællænder – hun er storkøbenhavner og derfor snakker hun hurtigt og meget.
Ikke lige noget man træffer i Næstved eller Korsør ;)
Men skøn er hun, og tomaterne har også hensat mig i henkogningshumør. Dine ser smukke ud!
Julie
26. august 2007 at 20:31Hæhæ, sjovt nok har min også altid en bemærkning til overs, når det gælder Camillas patter (for det ER patter, der batter)!! I næste weekend pakker jeg hele familien ind i dytten og drager til hendes årlige høstmarked, og jeg glæder mig!
KH Julie
Liselotte
26. august 2007 at 20:20Ha ha – ja, hun er ægte sjællænder med alt hvad det indebærer af speedsnak, men hun er da helt igennem skøn :-)
Anita
26. august 2007 at 20:19Det er altså lidt morsomt, for i starten, da jeg så Plum i TV, da synes jeg simpelthen hun var liiige en tand for overenergisk til mit temperament… og så alligevel. Noget ved hende var jo også skønt og livsbekræftende.
Først syntes jeg hun mindede mig om dig, hvilket hun til dels stadig gør, men når jeg lytter til hendes speedsnak, så minder hun mig faktisk ENDNU mere om Pernille (Prelsborg) – på den rigtig fede måde :-D
Liselotte
26. august 2007 at 20:06Jeg skal sige det videre ;-)
kokken på blokken
26. august 2007 at 20:02Hils Kenneth og sig at jeg ikke kunne have sagt det bedre selv :-)