Jeg havde lovet Ella, at jeg ville tage forbi P&P i anledning af deres garnudsalg, som startede i går. Som sagt, så gjort. Jeg tog indenom på vej hjem fra arbejde, men det var nu ikke fordi det tog overhånd med indkøbene. Beherskede var de.
Der kom en smule bomuld med hjem, for jeg har en plan om at lynstrikke et par stribede tørklæder i løbet af weekenden, men til Ella fandt jeg intet. Der var ikke de helt rigtige farver og når jeg blev usikker og kun kunne spare to kroner på et nøgle, turde jeg ikke binde an med farver, som måske ikke falder i hendes smag. Hun må selv afsted, når hun engang kommer retur og det tror jeg såmænd ikke, at hun vil være utilfreds med.
Mens jeg stod begravet i bomuldsnøgler hørte jeg pludselig, at der var en dame, som beundrede et stribet, hæklet tæppe, som hænger i butikken. “Hvor er det skønt. Har I en opskrift på det?”, hørte jeg hende spørge, hvorefter ekspedienten svarede: “Nej, men du kan bare gå ind på Slagt en hellig ko. Der ligger opskriften”.
Er I klar over hvor surrealistisk det er? At stå lige bagved en reol og høre sin egen side blive anbefalet. Det var underligt, kan jeg love jer!
Siden gav jeg mig til kende og vi fik en hyggelig snak om både mine billeder på siden, hækleopskriften og helvedet det er, når man opdager, at man har lavet en fejl et par rækker længere nede.
PS – jeg har naturligvis forlængst været henne og tælle masker på det stribede tæppe og kunne godt regne ud, at det måtte være lavet med min opskrift, men det er ikke det samme, som at stå og høre en anden nævne siden, mens man selv gemmer sig bag en reol :-)
26 kommentarer
Julia
1. september 2007 at 15:55Det er ikke mere end 2 uger siden der kom en dame ned i butikken med et print fra din blog – bølgetæppet. *S* Og det er i Odense.
Liselotte
31. august 2007 at 23:58Johanne, du skubber bare løs :-)
Irene, det er jo derfor du forlængst er hyret ;-)
Marianne, der er altså allerede reklamefremstød i gang på den front. Der er ikke noget at betænke sig på, Charlotte ;-)
kagekonen, jeg må i gang med at overveje – og tusinde tak for de pæne ord. De varmer :-)
kagekonen
31. august 2007 at 23:36Jeg hopper i med Irene og siger: c’mon you can do it…
Og ja, du er om ikke en kendt person så et kendt sted på nettet, jeg kender så mange, der helt uafhængigt af mig og hinanden læser med og bliver dybt inspireret både på det menneskelige og det kreative plan.
Marianne/Amager
31. august 2007 at 22:27Her er mere til historien om garnforretningen på den berømte Ø. Sylvia fra norge ( http://sylvez.blogs.no) var der i sommers og da blev hun tilbudt forretningen af nordmanden der havde den…… Hun var også meget fristet – fornemmer jeg en lille klub her eller hvad?
Se et ry den garnforretning allerede har!
Irene
31. august 2007 at 21:33Jeg helmer ikke!
Johanne
31. august 2007 at 21:13*Griner meget højt* he he…JA – så skal jeg sandelig mærke.
Jeg skal nok skubbe alt, hvad jeg kan først.
Liselotte
31. august 2007 at 21:06Charlotte – regn, for pokker regn! :-)
Irene, du er en min yndlingscoach :-)
Johanne, du skubber hende bare lidt… så er jeg sikker på, at I begge nærmer jer drømmen. Så kan du mærke inden du køber :-)
Johanne
31. august 2007 at 20:50NU er det da næsten ved at blive alt for spændende…charlotte, frem med regnearkene – drømme er til for at blive opfyldt.
Irene
31. august 2007 at 20:38Og opskrifter er der også penge i … jo … ;-)
Irene
31. august 2007 at 20:38For faen kwun! Du flittigproducerer jo alligevel mere end du kan få gået med, så hvorfor ikke … ;-)
Charlotte
31. august 2007 at 20:37Nå nu bliver det da mere og mere spændende at tænke på, måske man liiige skulle begrave sig i nogle regneark og regne lidt på tingene
Liselotte
31. august 2007 at 20:32Irene, din sjuft! ;-)
Liselotte
31. august 2007 at 20:32Det ville jeg! Jeg ville kidnappe dem og straks komme :-)
Irene
31. august 2007 at 20:32Just do it!
Charlotte
31. august 2007 at 20:29Johanne, min genbo tænkte på mig som den første da hun så det i vores dejlige ugeavis… og det ville da også være endnu en drøm at få opfyldt… tror du jeg ville kunne nænne at sælge garnet??? desværre har jeg ikke liiige det der greb i lommen der skal til – og jeg ville altså nok også lave lidt om på sortimentet – meen vi er da nødt til at ha en garnforretning på øen… måske jeg skulle arbejde lidt mere på sagen.. nå men måske Lise-lotte ville tage Ella og Anne fugl eller fisk med til åbningen så vi kunne vise dem øen
Liselotte
31. august 2007 at 20:20Charlotte, det er derfra al den hikke stammer så ;-)
Irene, du er en fristerinde :-)
Johanne, en garnforretning på Ærø – det ville garanteret blive et skønt liv, men jeg tror Oline ville protestere højlydt over at blive flyttet ;-)
Johanne
31. august 2007 at 20:15Go´ aften i stuen, kære Charlotte :-)
Om det er dig eller Lise-lotte, jeg skal sige det til, ved jeg ikke. Men her ER altså en dejlig (næsten forhenværende) garnforretning til salg her på øen. Så kom bare an….vi er mange indfødte, som ville elske at handle der.
Irene
31. august 2007 at 20:04Og hvornår er det at Koen åbner sin egen (internet) biks … Hvorfor ikke? Ja, jeg spør’ bar’!
Charlotte
31. august 2007 at 19:59Ha ha – du er genkendt Johanne… ja det er rigtigt Liselotte – da Johanne alt om intet og jeg fandt sammen om en kop kaffe på vores ø, så faldt talen på dig, og hvilken inspiration du er for os.. så hvis du skulle hikke eller ha ringen for ørerne hver gang der var nogen der snakkede/tænkte på dig – så siger jeg bare stakkels dig…
Liselotte
31. august 2007 at 19:58Næ… måske ikke, Karen, men det blev jeg. Positivt altså! :-)
Karen S
31. august 2007 at 19:56Du skal da ikke være så overrasket… vi er jo ufattelig mange, der holder af din side og anbefaler den til alle vi kommer i nærheden af…. det kan man jo ikke lade være med, når du skriver så godt, er så kreativ og samtidig tager nogle fabelagtige billeder, så det hele er smukt!
Liselotte
31. august 2007 at 19:49Jamen det var stort, da jeg hørte det :-)
Hvor bliver jeg glad, når jeg læser alle jeres kommentarer. Det synes jeg, at I skal vide – og en god weekend til jer alle :-)
Johanna
31. august 2007 at 19:42Sikke et sug i maven. Men også dejligt, at andre sætter pris på det man laver og tror så meget på det, at de anbefaler det til andre. Det er squ stort Liselotte.
Men altså, du er kendt vidt og bredt, også her i København kan jeg love dig. Lavede de der tomater for noget tid siden til gæster, hvor den ene sagde “det er ligesom dem der på Liselottes side”.. hmm.. jamen jeg har tyvstjålet opskriften fra Liselotte, måtte jeg så lige fortælle… og min gamle farmor som er helt ny i at læse blogs, har også sin gang her inde hos dig…
Johanne
31. august 2007 at 19:30Det må godtnok ha´ været meget underligt. Du har nok tænkt: – Hvem? Mig? Før det gik op for dig, at det VAR dig, der blev ment.
For nylig flyttede en blog-bekendt her til øen. D.v.s. vi fandt hinanden på bloggen via øens navn. Da jeg var på besøg, og talen selvfølgelig faldt på at blogge, strikke og hækle, faldt det helt naturligt, at vi begge vidste hvem det var, da den ene af os sagde:
– Jeg elsker at følge med i Lise-lottes blog. Den er bare SÅ god.
Vi nikkede enstemmigt, og ingen var i tvivl om, hvilken Lise-lotte, der blev talt om :-)
Lea
31. august 2007 at 19:11Jeg tror gerne, det må have været en lidt spøjs oplevelse. Men vel også god på samme tid…det er da fedt, at din opskrift skaber glæde hos så mange. De kølige aftener har jeg i hvert fald stor fornøjelse af mit tæppe…og jeg er også igang med et i barnevognstæppe-udgave til en barselsgave. Så det ender såmænd med, at dine bølger får hjul! ;-)
Jane
31. august 2007 at 18:59Du er større end du aner.
Du må være bloppet, når man taler om ringe i vandet :-)
Tak for alle dine blops
Nyd forresten Operation: Strik For Din Syge Moster