Jeg er langsom i dag

Hjernen er pakket ind i vat og skal jeg være helt ærlig, er jeg ikke mange sure sild værd, men så er en tur i haven velkommen, for derude er luften frisk og efteråret tydeligt, selvom vejret er mildt og lunt.

Skydækket er tæt heroppe i nordjylland, men varmen er her og hvis jeg kunne lugte noget overhovedet, ville der sikkert dufte skønt af forfald og efterår derude. Det kan jeg så ikke, men jeg kan rydde en smule op, for virkeligheden er, at der ikke bliver flere sommeraftener, hvor vi skal indtage aftensmaden ude ved grillen.

Hynder og tæpper er samlet ind nu. De skal med indenfor, vaskes og siden pakkes væk indtil næste forår, hvor de igen skal bruges. Det er vemodigt, men det er virkeligheden.

Så er der heldigvis stadig masser af blomster at plukke, så det gør jeg. Nu er vaserne igen fyldte og der er stadig masser i vente ude i bedet, hvis vi ellers slipper fri af frosten et stykke tid endnu. Jeg hører rygter om rim på morgengræs et sted i jylland, men jeg lukker ørerne og skynder mig så alligevel ud i haven, for at redde alle de Dahlia, jeg kan. Det er ikke så få endda.

Nu er sommeren definitivt forbi for mit vedkommende, men efteråret er slet ikke så ringe endda og kaffen kan stadig indtages på terrassen. Det kræver bare en sweater og den indre varme. Den har jeg nu, hvor feber er tro følgesvend, men alligevel er der lige nogle chokoladesnitter, som kunne bages til Oline kommer hjem. Måske skulle jeg…