Jeg gik ned i bunden af haven for at plukke hasselnødder…
Jeg var egentlig startet, da jeg pludselig blev svimmel i en grad, som umuliggjorde yderligere aktivitet. Jeg HADER at have det sådan og jeg er ikke god til at respektere, at kroppen rent faktisk har brug for hvile. Heldigvis er den god til selv at sige fra, så nu er al aktivitet indstillet for resten af dagen.
Det vildeste der lige nu er gang i, er brygning af en kande te, som skal gøre godt for hals og svælg. Jeg hoster og det gør, når jeg skal være ærlig, temmelig ondt. Min næse er rød og hudløs og til pænt brug er jeg ikke. Ikke alene ligner jeg Rudolf, men på fødderne har jeg måttet montere mine højtelskede sokker, som altså ikke er særligt kønne. Til gengæld er de varme og hjælper, når man er sølle, som jeg er lige nu.
Godt jeg kan blive på matriklen i aften. Alle andre, end de som elsker mig så højt, at de kan se gennem sokker, lommetørklæder, nys og tårefyldte øjne, er absolut ikke tjente med at se på mig i dag.
Jeg hader disse forkølelser, for jeg kan ikke få en lille let forkølelse, men skal altid overdrive. Jeg tænker nogen gange på om det er prisen for altid at være en smule højtravende, omgås sandheden kreativt og iøvrigt være ligeglad med, at det er løgn, bare det er sjovt. Den slags skal vel hævne sig.
Måske er de her efterårsforkølelser prisen. Måske jeg skal til at lade være med at pynte og bare holde mig til fakta?
Ved nærmere eftertanke… ville verden så ikke blive en smule kedeligere? Og efteråret?
21 kommentarer
Ida
6. september 2007 at 09:35Du siger lige til, hvis der er helbredende magi i netop den type garn, for så må jeg se, om jeg ikke kan finde ud af at lære at strikke eller hækle. Jeg har døjet med en forkølelse og voldsomme hosteanfald i en måned nu. De er vist udløst af frustrationer og andet godt – og er heldigvis på retur. Så måske skal jeg ikke lære at kontrollerer ti tommelfingre og strikkepinde/hæklenåle i denne omgang – det ville måske også bare fremprovokere nye symptomer;-)
Håber du har det bedre i dag.
Liselotte
5. september 2007 at 22:38Det er da supergodt, Ida – og de bliver brugt i disse dage. Specielt dem i Luccas BLØDE merinould :-)
Ida
5. september 2007 at 22:30Det er da godt at du har så mange varme strikkede halstørklæder;-)
Rigtig god bedring!
Liselotte
5. september 2007 at 22:13Jeg er villig til at løbe en risiko, så det er ikke slut med røverhistorierne herfra, men der går vist lige et par dage, inden hjerne igen er klar ;-)
kokken på blokken
5. september 2007 at 22:02Min mening er, at så meget har nu hverken du eller jeg pyntet på virkeligheden, at det skulle være nødvendigt med så meget hovedpine,snot og ondt i halsen! Men når vi kommer ovenpå igen så venter der røverhistorier – bare vent:-)
Johanna
5. september 2007 at 21:56Rigtig god bedring.
Jeg er lidt forelsket i billedet af strømpesokker i prikkede træsko ;)
Lene Schrøder
5. september 2007 at 20:53Hellere lyve og fortælle en god historie end være ved at forgå i kedsomhed fordi sådan er sandheden – enig men jeg har nu aldrig forbundet det med forkølelser – så det er nok også løgn. GOD BEDRING
Trine
5. september 2007 at 20:50Rigtig god bedring. Ro og tid… husk det nu inden du suser afsted igen !
Anne
5. september 2007 at 20:44Læg dig…..og god bedring ;-)
Liselotte
5. september 2007 at 20:40Fru Green – det er i hvert fald en smule varmere end de bare tæer ;-)
Kirsten, jow jow… :-)
Kirsten
5. september 2007 at 20:28Helt udenfor kontekst:
Jeg ser “Wellers Verden” nu har taget sine første små, spæde skridt ;-) In other words: Etsy har fået dig ud i lyset! Fantastisk :-)
Jeg glæder mig til at se hvad du ellers udbyder med tiden. Jeg ser for mig: Post- & julekort en masse, smukt indbundne Mayland-kalendere, strik- & hækleopskrifter i metervis, smukke illustrationer, pynt & decor til boligen etc. etc. etc.
Jeg skal købe mig fattig :-)
Fru Green
5. september 2007 at 20:02Funky feets.
Festlige og fornuftigt.
Liselotte
5. september 2007 at 18:39Tak Ella, dem trængte jeg til :-)
Ella
5. september 2007 at 18:38God bedring, Liselotte og varme pust fra mig :-)
Liselotte
5. september 2007 at 18:31Åh ja… fordi man omgåes sandheden en smule kreativt skal man vel ikke straffes… eller skal man…? ;-)
AC
5. september 2007 at 18:28Rigtig god bedring, Liselotte!
Jeg kunne ikke lade være med at grine højt, da jeg læste indlægget. Jeg er nemlig bredt kendt for at fortælle en historie med pynt på sandheden. Ikke at jeg nogensinde bevidst lyver, for det får ingen mig til. Jeg er bare ikke altid bevidst om at jeg pynter. Det er nok bare verden set gennem vores øjne, der er en smule mere farverig.
Det tror jeg på! -og det skal man bestemt ikke straffes for! ;-)
Liselotte
5. september 2007 at 18:11Tak skal du have, Luna :-)
Luna
5. september 2007 at 18:06God bedring…
Liselotte
5. september 2007 at 17:52Jeg mener også forkølelsen er værd at tage med, når man ser på alternativet ;-)
Lene
5. september 2007 at 17:47Noget så kedeligt, så må du hellere lide af en omgang forkølelse i ny og næ :-) God bedring.
fisker & fernández
5. september 2007 at 17:43Der er kun een vej, og det er ind under dynen indtil du er rask. Ikke noget med at snige sig ud i have og plukke noedder. Naar du er frisk igen, kan du endnu engang rave hoejt og omgaas sandheden kreativt lige indtil naeste forkoelelse, saadan er det bare… ;-)