20

Av for pokker!

Det er ikke min morgen. Under morgenbadet, med lukkede øjne og den evige angst for sæbe i samme, snuppede jeg rensesæben og tog med raske bevægelser fat på at rense nattens spor af ansigtet.

Fordi det var morgen og mørkt og koldt og væmmeligt, havde kroppen endnu ikke tænkt sig at samarbejde, så latenstiden var nærmest katastrofal med det resultat, at min hud lige nu både ligner og føles som uhøvlede guldbrædder.

Min hud er ru

Jeg havde fået fat i en skrubbecreme, som af vanvare havde forvildet sig op på hylden med vaskeaggregater.

Sig godmorgen, Liselotte, nu står solen op…

– og I kan lyse om kap hele dagen.

Du vil sikkert også kunne lide