Min trøje fandt hjem i dag, efter at have været i eksil på Fur. Det er nok ikke det værste sted at være i eksil og jeg skal da ærligt indrømme, at jeg ind imellem har været en smule misundelig på den, for min fornemmelse har været, at den har boet godt. Rigtigt godt.
I dag vendte den hjem, med et stykke af Furs sommer i lommerne.

Postbudets første kommentar var “Den pakke dufter altså helt vidunderligt. Vi har gået og snust til den hele morgenen”, og det er der ikke noget at sige til, for indeni pakken lå de fineste lavendeldukker. Jeg er meget glad for dem og de minder mig om den sommer, som lige er forbi. Det vil de gøre hele vinteren.
Min trøje kan sagtens sendes ud i verden på egen hånd, for den kommer rigere hjem. Det er slet ikke så tosset endda – og det allerbedste var det søde kort, som var sendt retur sammen med den.
I bunden af kortet var en kærlighedserklæring, som jeg kun kan erklære mig helt enig i.
Mange hilsner XXXX, Irenes mor og det er jeg stolt af at være!!
Jeg ville have skrevet det samme. Mange hilsner Liselotte, Irenes ven og det er jeg stolt af at være!!
Irene, hils din mor og sig hjertelig tak for en skøn start på en dejlig, solrig onsdag i Himmerland :-)










































Sylvia - onsdag 26. september 2007 klokken 09:47
Å, disse deilige duftpyntelavendeldukkene har jeg sett fremgangsmåten på i en blogg. (Tina-omme i London) Du har jo masse lavendel, Liselotte. Hva med å lage noen selv?
De er iallefall flotte, og jeg kjenner duften helt hit!
Ha en fin solskinnsdag, for det skal jeg ha i dag! ;)
Liselotte - onsdag 26. september 2007 klokken 10:15
Ja, de er skønne – og der er en indlysende grund til, at du har set fremgangsmåden beskrevet hos Tina (det er hendes mor, som har sendt disse). Måske jeg selv skulle forsøge mig ved lejlighed :-)
Kan du også have en skøn solskinsdag, Sylvia :-)
Charlotte - onsdag 26. september 2007 klokken 10:48
mmmm lavendeldukker – skulle de ikke også holde møl væk fra garn…
Liselotte - onsdag 26. september 2007 klokken 11:17
Lad os håbe det, for så gør de mere gavn end bare glæde mig, som de ligger lige her på hjørnet og dufter helt fantastisk :-)
Irene - onsdag 26. september 2007 klokken 11:38
Mmmmh! Hun er sød og jeg er stolt af at være både datter og ven!!
Lavendeldukkerne holder i evigheder. Jeg har et par i samme farve hængende på min arbejdslamppe, de er to somre gamle men dufter stadig. Det hænder jeg giver dem et pift vand, for så emmer lavendelolien igen!
Liselotte - onsdag 26. september 2007 klokken 11:55
Jeg vil huske dit trick, Irene, for de er både kønne og dufter aldeles vidunderligt. Det er næsten som at sidde i Provence i skumringen :-)
Irene - onsdag 26. september 2007 klokken 11:57
Og her er så lige linket til Schwesterleins tutorial, som altså er på engelsk, men der er “bedler” …
http://teeweewonders.blogspot......orial.html
Irene - onsdag 26. september 2007 klokken 11:58
Eller på Fur, Liselotte … ;-)
Liselotte - onsdag 26. september 2007 klokken 12:38
Ja, eller på Fur… eller nede i bunden af min have :-)
Jeg vil tage et kig og gemme linket til næste sommer, hvor jeg skal til landet med masser af lavendler :-)
Luna - onsdag 26. september 2007 klokken 15:54
Nej hvor en skøn lavendelgave du har fået. Jeg synes de er smukke, og de dufter vel helt vidunderligt?
Liselotte - onsdag 26. september 2007 klokken 17:17
De dufter helt fantastisk :-)
Tina - omme i London - torsdag 27. september 2007 klokken 02:07
Jeg snupper hilsnen med til Fur paa loerdag…
JUBIIII – oeh, og selv tak, skal jeg garanteret hilse fra mor og sige. :)
Liselotte - torsdag 27. september 2007 klokken 07:23
Dejligt du gider, Tina – og ja, det vil hun sikkert sige :-)
Kaerlig hilsen Mor - søndag 30. september 2007 klokken 20:48
Seel tak!