Gårdspladsen har hele dagen genlydt af motorsav og høvl, for Kenneth har været på gammeldags tømmerplads med privataftale og handel i porten, så der nu er ved at være klar til den bænk, som for længe siden tog sin begyndelse med en kæmpestor egetræsplanke.
Jeg skal love for, at den bænk får ben at stå på. Så tunge er de, at de må køres indenfor…
Sækkevognen er taget i brug og min spiseplads er ikke eksisterende længere, men det når vel af skifte, inden aftenen er omme. Det ser lovende ud, siger jeg, mens jeg sidder lige her…
Jeg strikker, drikker kaffe, ser tv og lytter til Kenneth, som bandende traver frem og tilbage ude i køkkenet. Jeg holder afstand og glæder mig stille. Det er dejligt.
6 kommentarer
Liselotte
27. september 2007 at 21:51Det gjorde jeg, Anne :-)
Anne Dyrholm Stange
27. september 2007 at 21:50Det er godt at ha’ et blødt hjørne at fortrække til med pind og kop, når mændene skal rode og bande.
Men jeg er sikker på, at du kommer ud til en smuk bænk i dit køkken :-)
Liselotte
27. september 2007 at 21:42Vi hygger os, gør vi :-)
Helle
27. september 2007 at 20:38…og kaffe!
Vida de Praia
27. september 2007 at 20:25I hygger jer vel på hver jeres måde ;-)
Charlotte
27. september 2007 at 20:18uuuuhhhhh der er ikke noget som når mændene traver bandende rundt – så ved man der sker noget… så smiler jeg – for de er skisme så søde.. jeg plejer også at holde mig langt væk så jeg ikke kommer til at forstyrre – men jeg husker at rose og komme med en kold øl..