Rundt om Aalborg

Jeg har været tværs gennem Aalborg denne formiddag. Tre små opgaver, fordelt jævnt ud over formiddagen og lidt af tiden over middag, har vist mig byen fra den smukke side. Solen skinner og september glimter i sollys og himmel med skiftende skydække, mens lange skygger kaster tegninger i grams.

I morges var jeg inde midt i centrum, hvor himlen var blå og bygningerne gamle og smukke.

Bygningen er tegnet af Th. Arboe og fredet i 1992. Den er en helt unik og underlig blanding af alverdens arkitektoniske strømninger, men den er delvist inspireret af sin storebror, som var opført i en nyfortolkning af norditaliensk renaissancestil, så den er vel undskyldt og forøvrigt holder jeg meget af den. Jeg synes den er smuk og pynter vældigt på et sted, som også huser den nye busterminal og Kennedy Arkaden. Noget, som ikke pynter i bybilledet.

Du kan lige ane bygningerne til venstre i billedet og de gør intet for den ellers så smukke Europa Plads, men sådan kan jeg konstant undres over de nye initiativer i bymidten.

Jeg havde en opgave i området og da den var slut, var der stadig god tid til den næste, som lå lige henne om hjørnet. Jeg kørte op på Vesterbro og svingede frisk ned ad en af Aalborgs hovedtrafikårer, for at ende nede i stilhed og skønhed.

For ikke så længe siden, var det den tungeste vej, jeg kunne gå. I dag var den smuk og indeni var der ro og glæde. Efterårsløvet falder ned på stien, som skærer tværs gennem Almen Kirkegården og det gør kun vejen mere interessant.

Alexander ligger lige oppe til venstre. Der er smukt at gå og udsigten er betagende.

I baggrunden er Aalborgtårnet og ved Alexander er der stilhed og det gør godt. Midt i byen ligger kirkegården, som byder på velholdte stianlæg, smukke buske og træer og selvfølgelig nogle øjeblikkes dvælen ved det, som var engang. Der blev tændt lys, delt en historie eller to og siden travede jeg videre ned forbi far og endte så ved vinen, som er helt fantastisk smuk for øjeblikket.

På et blad sad en lille foræring.

En fugl har smidt en fjer og den slags kan hurtigt blive til fem høns, så jeg hastede videre ned gennem anlægget. Forude ventede endnu en opgave, så tiden skulle nødig løbe fra mig, men nogle øjeblikke i stilhed gjorde godt.

Nogle bor mere stateligt end andre inde på Almen Kirkegården. Sådan skal det være, for det er vigtigt at gøre stads, hvis det gør godt indeni.

Jeg var ikke den eneste derinde. Der er andre, som lufter hunde, traver ture eller bare nyder stilheden og jeg kan lide, at der er liv derinde. En kirkegård skal ikke ende, som et trist stykke tyst ingenmandsland, men være et fredfyldt sted for de, som finder behag i at kommer derinde, så jeg fik hilst på både folk og fæ, inden jeg hastede ud igen, for at passere Vesterbro med livet i hænderne, men jeg nåede det. Jeg nåede det hele.

Om lidt venter dagens sidste opgave. Den når jeg også.