Jeg havnede i sofaen. Det var slet ikke så ringe, men det var til gengæld kvaliteten på de udsendelser det lykkedes mig at zappe igennem. Jeg har intet interessant set og jeg har ellers været vidt omkring, så det fortæller mig, at jeg ikke glipper ret meget, når jeg vælger tv’et fra langt størstedelen af min tid.
Mens jeg sad deroppe, skulle hænderne jo ikke kede sig og jeg fandt forleden, da jeg etablerede min nye garnreol, et nøgle af den skønneste, bløde Alpaca med en smule Angora i. Det er blødt, som en kanin og det ville egne sig temmelig godt til et stykke Woodland, så en prøveklud måtte jeg lige strikke.
Jeg havde ret. Det ender lykkeligt. Jeg fortsætter ufortrødent.
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.