Oskar får aldrig nok og sådan skal det være, for han er en hund, som skal nifle hele tiden og alle steder, så vi tog endnu en tur ud i haven…
Efteråret kommer efter os herude. Der er stadig smukke farvespil allevegne og nu suppleres de af efterårets gyldne farver, som sniger sig ind alle steder.
I de sidste rester af dagens sol, skal alt undersøges og ikke mindst langs bregnerne er der mange gode og interessante noter af sikkert både sure tæer og andet godt. Han bruger lang tid på at snuse allevegne og imens får jeg tiden til at beundre ham og haven, som antager de smukkeste orange farver.
Bladene daler af træerne med en hast, jeg ikke bryder mig om, men sådan er årstiden og om et øjeblik er de bladrige trækroner afløst af nøgne grene, som stræber mod himlen. Det går stærkt og en enkelt vind kan smide hundredevis af blade ned på plænen.
Efteråret er smukt og ikke mindst i en gammel have, som min, hvor der er store, gamle træer, som omkranser det meste af grunden. Der er meget at nyde og heldigvis er Oskar og jeg gode til det sidste.
Vi traver grunden tynd og Oskar finder hele tiden nye huller i det hegn, som egentlig skulle være tæt, men slet ikke er det. Han stikker ikke af, men viser mig bare trumferende, at han nu er på den gale side af alting. Han kommer i samme sekund, jeg beder ham om det.
På billedet ovenfor er han forsvundet ind mellem bregnerne. Der lugter sikkert af de pindsvin, som plejer at finde vinterhi derinde. Ind imellem fristes han over evne og havner nede på vejen bagved, men så snart han hører min stemme, er han tilbage på egen matrikel og sådan skal det være.
Også i dag fandt han noget, som lignede resterne af en fugl. Det må have lugtet vældigt, for han var klar til det helt store parfumebad, men jeg nåede at redde ham fra en kold afvaskning indendøre efterfølgende. Han så ikke specielt taknemmelig ud.
Nu er vi inde igen. Her er varmt og godt. Kaffen er tilpas, maden simrer på komfuret og om et øjeblik vil jeg snuppe en ½ time med fødderne oppe og fri leg.
I morgen tager vi endnu en runde derude. Vi kan slet ikke lade være.
7 kommentarer
Liselotte
11. oktober 2007 at 08:26Det kan godt være, Sylvia, men jeg synes nu altid, han har været en smule rund ;-)
Sylvia
10. oktober 2007 at 22:38Si meg…har Oscar lagt på seg…den lille rullepølse?
Liselotte
10. oktober 2007 at 22:16Sif, hunden er også dejlig, kan jeg garantere :-)
Donald, det er vist ikke traktorens skyld, for plænen er i grunden temmelig langhåret, men måske traktoren har gjort forarbejdet, så den nu ligner noget der er lige ved at være pænt ;-)
Anne, måske er jeg ved at falde af på den? *Gulp*
Nadia, hver eneste årstid er skøn på sin egen måde – der er bare et par stykker af dem, som er lidt for lange ;-)
Nadia
10. oktober 2007 at 21:47Skønne efterårs billeder – elsker også årstiderne.. Det kunne jeg ikke engang, men nu nyder jeg dem .. hver sin årstid har sin egen særlig præg.
Anne
10. oktober 2007 at 21:39hov hov eller vov vov,,,,læser jeg “smukke orange farver” ??? så vidt jeg ved (læs: har læst) kan du iiiiikkkkkkkkeee li´orange
nå fnis fnis :-)
Donald
10. oktober 2007 at 21:24Skønne efterårsfarver (og billeder:-)
Er det traktorens skyld, at plænen ser så pæn ud? Min var så våd at den nægtede at gå til frisøren;-)
Sif
10. oktober 2007 at 21:14Hvor er det bare nogen dejlige billeder. Bliver helt i godt humør af hunden-med-plet-på-måsen.