Morgenhave

Det var et godmorgen til efteråret, da jeg tidligere tog en tur i haven. Der er råt og koldt derude, men der er også smukt. Farverne skifter dag for dag og der er nok at kigge på.

Om et øjeblik skal der igen etableres daglige rutiner, når vi snakker fuglefoderpladser, så de skal efterses snarest, så de er klar til den kolde tid, hvor det igen bliver vanskeligt for fuglene, at finde foder i naturen.

Nogle river bladene sammen fra deres plæner, men vi har så meget græs, at vi ikke orker og naturen klarer sig sikkert. Bladene får lov til at ligge og pynte, til en efterårsvind blæser dem væk.

Solen er her. Den er ved at få magt og om et øjeblik, bliver der et mageløst solskinsvejr. Endnu en smuk efterårsdag tager sin begyndelse.

Nede i staudebedet står statelige Dahlia. Jeg plukker dem og tager dem med indenfor. De sidste Dahlia er en gave. Sådan er det hvert år. Hver eneste dag er jeg ude, for at hamstre ethvert blomsterhovede, som er i nærheden af udsprunget, for pludselig en morgen, ligger alle planterne langs jorden og er brune og slatne. De er døde af den første nattefrost, så man skal være hurtig med saksen.

Der er allerede trusler om nattefrost, så jeg snupper hvad der er og håber på flere efterårsmorgener med statelige Dahlia, som stadig kan plukkes med ind, men jeg ved godt, at det er sket om et øjeblik.

Jeg burde heller ikke trave haven tynd. Jeg burde lave alt muligt andet. Om et øjeblik går jeg i gang, men det er alt for fristende at snuppe en tur udenfor, når solen allerede skinner.