Når hjertet slår for langsomt og livet er ved at blive kedeligt, skal der gerne ske et eller andet her på matriklen, som i en fart forandrer verdensbilledet. Således også i dag, hvor jeg nød stilheden og muligheden for at starte ugen langsomt.
Det gik kun indtil jeg skulle have endnu en kop kaffe. Min nye yndling og jeg fulgtes ad til køkkenet og så gik det galt…
Koppen forsvandt mellem hænderne på mig, røg gennem luften og direkte ned på klinkegulvet, som er praktisk, men til gengæld koster porcelæn, fordi det ikke er det mindste venligt.
Heldet forfølger den tossede. Jeg har stadig min yndlingskop, men til gengæld usund hjertebanken resten af dagen. Jeg er et fjols.
14 kommentarer
Liselotte
22. oktober 2007 at 17:32Laila, det gav sved på panden ;-)
Sylvia, ind imellem er man frygteligt uheldig og andre gange frygteligt heldig. Det sidste var vist tilfældet i dag :-)
Ja, jeg kan huske mønstret. Jeg er sikker på, at det også pludselig forekommer dig indlysende og logisk. Bare vent… :-)
Sylvia
22. oktober 2007 at 16:57Å, det var vel nære på, tenker jeg…..!!! men da måtte en tur til Lønstrup være tingen. Heldigvis reddet du yndlingskoppen!
Jeg er også slumsete av meg, og klarte å miste kaffe oppi “roteskuffen” på kjøkkenet, da jeg åpnet en stoooor pose. Men jeg knuste ikke noe…hi hi! ;)
Klarer du å huske Woodland utenat???? Jeg holder på med et tørkle nå, og sitter med maskemarkører, små lapper og penn for å notere hvor jeg er……helt umulig å huske, og jeg må også sitte for meg selv, ellers kan jeg komme ut av det……!!
Laila
22. oktober 2007 at 16:46Pyhaa..
Ellers må du altså iføre dig nogle af de der frostvare-handsker med gummidutter på!! :o)
Liselotte
22. oktober 2007 at 16:33Pyha, som jeg åndede lettet op, selvom endnu et besøg i Lønstrup skulle have været velkommen :-)
Helle
22. oktober 2007 at 12:50Jeg har ikke lige fået læst alle kommentarerne, men jeg troede et kort øjeblik, at du var ved at skabe mulighed for et nyt besøg hos kunstneren. Godt at den er så solidt lavet ;-)
Annemette
22. oktober 2007 at 12:50Puuuha – alt for meget spænding
yt
22. oktober 2007 at 12:22Det må vist kaldes et brat opvågning.
Godt der ikke skulle klinkes nogen skår.
P.s. Tilykke med søsteren og svigerinden.
Karen S
22. oktober 2007 at 12:19Uha en uhygge! Godt at det holdt… kom til at tænke på en tilsvarende scene, hvor det desværre var mine briller, der spillede hovedrollen… det gik knap så godt som hos dig… det ene glas gik i smulder, hvilket er rigtig lidt morsomt, når man er tæt på halvblind ;-) (nu kan jeg grine af det, for det var netop i en jublen og fægten med armene at brillerne røg af – ren ironi)
MrsCute
22. oktober 2007 at 11:39Dit indlæg mindede mig med rædsels om en forfærdelig “oplevelse” for et par år siden.
Yngstedatteren havde malet et smuk krus til mig i dagplejen. Det blev brugt på arbejdet og jeg værnede om det. Det kom ikke i opvaskemaskinen, men blev til gengæld håndopvasket med omhu. En dag kom jeg til at knalde det ind i blandingsbatteriet og det gik i ca. 1000 stykker. Jeg bandede højlydt og fik tårer i øjnene.
Manden forbarmede sig over mig og jeg fik lov at overtage hans krus.
Jeg føler mig lidt fjollet, for det var jo bare et krus. Men alligevel. Jeg tænker jo på hende hver gang jeg drikker af det, så det er jo ikke “bare et krus!”
Jeg forstår dig, Liselotte! :-)
Liselotte
22. oktober 2007 at 11:34Jeg var allerede klar til at tage afsted mod Lønstrup, for uden kop duer helten simpelthen ikke. Sikke et held, at skidtet holdt :-)
jeanette hegaard
22. oktober 2007 at 11:27Sikke en gyser *S* sådan en mandag morgen….. Ellers ved du jo der kan skaffes flere…
Ella
22. oktober 2007 at 11:24Det gav et helt sug i maven af rædsel der, Liselotte – sådanne forskrækkelser er ikke sunde, en blank mandag formiddag ;-)
Men jeg så nu, at Mogens havde flere af slagsen ;-)
fisker & fernández
22. oktober 2007 at 11:22Det er absolut ogsaa en maade at vaagne op paa saadan en mandag morgen. Heldigvis har du koppen endnu, men har du mon laert at mandage skal startes helt og aldeles uden jag ;-)
Lotten
22. oktober 2007 at 11:21Puha!
Jeg havde allerede set koppen i uklinkelige skår, inden jeg læste de sidste linier…lidt for meget drama at starte dagen på men også lidt fascinerende at adrenalinen kan pumpe pga. en kop. Men hvilken kop det er :-)