Hammer Bakker

Små 15 kilometer nord for Aalborg ligger Hammer Bakker.

Som et ø midt i Vendsyssel ligger det kæmpestore naturområde, som er næsten ubeboet på grund af den magre jord, som overalt i landskabet viser sig ved hede eller tæt nåleskov. Der er forøvrigt utroligt smukt lige nu. Jeg var der tidligere i dag.

Farverne på skoven indbød til en kort, men smuk vandretur. Jeg havde været på arbejde og trængte til lidt luft til en træt hjerne, så stedet var velvalgt, for sjælen løftes i selskab med træer.

Jeg tog bilen og kørte lidt ind ad skovstien, som fører hele vejen gennem bakkerne. Et stykke længere inde ligger Hammer Kirke, som er placeret helt afsondret fra verden, men den menes at være placeret præcist her, som en modvægt til den helligkilde, som løber nær ved og kirken har formentligt været et kristent modtræk til al den hedenskab, som knyttede sig til kilden og bakkerne.

Der er spor af menneskelig aktivitet i skoven, som forøvrigt også genlyder af lyden af motorsave, som betjenes flittigt af de mange, som har deres daglige gang i skoven. Den er arbejdsplads for en del af kommunens handicappede og jeg misunder dem den smukke arbejdsplads.

Hammer Bakker skulle være rig på Rørhatte, men jeg er ikke svampekyndig og forøvrigt er dette her absolut ikke en rørhat, så jeg lod den stå til pynt.

Kører man en smule længere ind ad skovstien, kommer man pludselig til en åben, højtliggende mark, som indtil 1688 har fungeret som Tingsted for Kjær Herred. Her mødtes herredsfogeden og herredsmændene en gang om ugen, for at afgøre sager af offentlig interesse. Det kunne være retssager, tvister eller andet, som kunne have indflydelse på herredet og det foregik altsammen under åben himmel.

Når det var straffesager, der var på tinge, var samlingen et tilløbsstykke uden lige og mage og det var også her, på den bare mark, at bøddelen fra Aalborg svang øksen, når en dømt skulle henrettes og det fortælles, at også hekse er brændt på bål, her midt i Guds grønne natur. Tænk om bakkerne kunne fortælle…

Det må have været koldt på en oktoberdag som denne, hvor kulden bider i kinderne, selvom travet er raskt.

Naturen er smuk i og omkring bakkerne, men det er en underlig fornemmelse, at man kan færdes gennem så stort et område, uden at støde på særligt mange beboelser. Der ligger enkelte gårde i området, men det er stort set ubeboet, fordi jorden altid har været mager og aldrig særligt attraktiv, når man skulle leve af den.

Den gamle Kongevej, som skulle sikre kongen og hans hær fri færdsel i riget, går tværs gennem Hammer Bakker. Der kan stadig findes spor af den, men den afløstes i 1800-tallet af landevejen, som stadig kan ses i bakkerne, men ikke længere anvendes af andre end os, som godt kan lide at komme i skoven. Nu har vi motorvejen lige ude på den anden side af Vodskov, så en gammel skovvej er ikke længere interessant som trafikåre.

Hammer Bakker har et rigt dyreliv. Råvildt, grævling, ræv og egern er almindelige at se i bakkerne, men i dag så jeg absolut ingenting. Skoven var som støvsuget for dyreliv, men måske var det fordi jeg befandt mig i udkanten af skoven, hvor dyrene ofte bliver forstyrret af skovarbejderne.

I stedet nød jeg de statelige træer, efterårsfarverne og den friske luft. En god halv time blev det til og bagefter var det retur til Aalborg med fornyet energi. Hvor er jeg glad for, at jeg fik chancen for en skovtur på en helt almindelig tirsdag i oktober.