Morgenlys

Det er sjældent, at jeg giver mig tid til at beundre morgenudsigten fra badeværelsets vindue. Jeg har normalt travlt med at holde varmen, udholde mørket og i det hele taget have ondt af mig selv, for jeg er ikke særlig god til disse mørke, kolde morgener.

I morges var anderledes, for himlen var så rød, så den trak mig mod rudernes glas og sikke et syn.

Stien langs huset genlød af glad barnestemme, som livligt berettede fra hverdagen, mens en travl cyklist overhalede indenom. Bilruderne var stadig dækket af et tyndt og fint lag rim, men jeg vidste heldigvis, at det ville nå at forsvinde, inden jeg skulle afsted.

Nu er der lyst udenfor og de fleste mennesker er mødt. Jeg er heldig, for jeg behøver ikke tage afsted, før det igen er blevet rigtig dag, med lys og uden fornemmelsen af, at være nødt til at starte dagen midt om natten.

Disse mørke morgener bliver det værste ved det næste halve år. Godt der er solopgange så smukke, at de tager brodden af det meste.

Jeg tager ud i verden med dette billede på nethinden. Jeg er sikker på, at dagen bliver smuk.