Slotsvisit

Det var en kold morgen at stå op til. En kold og stadig mørk morgen. Det er ikke det bedste jeg ved, men det hjalp lidt, at jeg på vej på arbejde skulle samle en kollega op. Forude ventede en af de dage, som fordrer hurtige hjernevindinger, kræfter og ikke mindst stamina. Det hele ville i dag foregå på forskellige nordiske sprog, så ørerne skulle være toptunede.

Jeg varmede mine op med Sort Sol på vej ind for at hente kollegaen.

I Dronninglund var solen på vej op. Morgenen var smuk, humøret højt og jeg er jo vild med dage som denne. Dage, som rummer faglige udfordringer. De ventede lige indenfor på Dronninglund Slot, som skulle danne smuk ramme om de næste mange timer.

Frokostpausen er dejligt lang på sådanne dage. En hel time får vi at rutte med, så der er tid til både mad, afslapning i solen og en gåtur i de smukke omgivelser.

Slotsparken er efterårsfarvet de fleste steder. Der er så smukt og området er ikke større, end man sagtens kan snige sig lidt væk fra Alfarvej, uden at blive helt væk.

Bøgetræerne er tilsyneladende en smule uenige, for nogle er stadig saftiggrønne mens andre smider blade i massevis, men kombinationen er smuk, så det gør ikke det mindste, at der ikke er konsensus i parken.

I dag har vejret været helt fantastisk. I solen var der så varmt, at man sagtens kunne sidde og nyde en kop kaffe, så det var vi flere, som valgte at gøre. Bagefter smuttede jeg en tur over forbi hestene, som blev svært skuffede, da det gik op for dem, at jeg er så ræd, at jeg ikke har lyst til at snakke. De måtte nøjes med hinanden.

Det er ikke indretningen, som er interessant på billedet ovenfor. Det er hvælvingerne. Lyden rejser helt specielt langs hvælvinger som disse.

At være tolk i rum som det ovenfor, er noget nær en håbløs opgave, for du er ikke i stand til at høre hvad personer overfor siger, men til gengæld kan du tydeligt og klart lytte til samtaler, som foregår i den anden ende af rummet.

Dronninglund Slot er et gammelt kloster. Gad vide om abbedissen har haft brug for at styre sine nonner på den facon, men fascinerende er det i hvert fald -og noget af en udfordring.

Vi tog hjem i det skønneste solskinsvejr, men inden vi ramte Aalborg var solen på vej ned i horisonten. Dagene bliver kortere og man kan mærke det, når man først får fri sidst på eftermiddag. I morgen snupper vi endnu en dag med samme indhold. Jeg glæder mig.

Med sådanne omgivelser, opgave med udfordringer og godt selskab forude, kan man vist ikke andet.