12

En nysgerrig struds

Nogle gange er jeg et stort fjols, som fravælger fantastiske øjeblikke, fordi jeg minder om en dum struds…

En mail har ligget i efterhånden en del timer. Den kom ind på min mail med forespørgsel til illustrationsarbejde og jeg ved jo, at det for øjeblikket må blive et kedeligt nej, så jeg havde ikke lige energien til at svare. Jeg lod helt være med at åbne skidtet, for måske den så var forsvundet i morgen. (Red.: Liselotte, du er dum!).

Jeg er heldigvis også frygtelig nysgerrig, så det endte med, at jeg forsigtigt åbnede den, holdt vejret og begyndte at læse…

Det viser sig, at det er en mail fra Søren. Søren er en af mine elever, fra tiden som reklametegner. Søren er ham med sømandsweatrene og den smukke, bornholmske dialekt, som ikke lod sig skjule uanset hvad han gjorde. Søren… ja, han er bare Søren og jeg har sådan ledt efter ham gennem alle årene, for jeg holdt så meget af ham.

Jeg har ikke svaret ham endnu. Jeg svarer ham i morgen, når tiden er rigelig og jeg er helt færdig med at nyde den varme følelse, som lige nu har taget plads i maven.

Der er glimt af lykke allevegne, hvis man er en tilstrækkelig nysgerrig struds.

Du vil sikkert også kunne lide