At love alt for meget…

I går kom jeg til… virkeligkom til… at love Oline og AC, at de skal bage kagehuse i år. For Oline er det omtrent julemånedens højdepunkt, når vi går i gang med at skitsere årets kagehus. Bagefter fintegnes der, justeres og klippes modeller i karton, så der er noget at skære efter. Jeg synes jo, hvis sandheden skal frem, at det er rigtigt sjovt at designe det kagehus, men…

Jeg hader at lave dejen og jeg hader at bage skidtet. Jeg hader at lime med glasur og jeg hader at hele køkkenet ligner en ulykke, mens det hele står på. Jeg elsker til gengæld det tidspunkt, hvor husene skal dekoreres, for det er der julelysene i ungernes øjne tændes. Jeg tænker, at hende Martha Stewart nok omgåes likvide midler med en vist form for arrogance, men helt tabt bag en vogn er hun altså ikke.

Det er kun et spørgsmål om at have tilstrækkeligt med kiks på lager…

Kagehuse

Foto: Martha Stewart 

Jeg er sikker på, at det sagtens kan blive de smukkeste julebyer de to tøser får kreeret og ellers er der altid mine favoritprogrammer til den slags sysler. Der kan farvelægges direkte på computeren, printes og limes og så er den ged barberet.

Gad vide om tøserne hopper på den…

Relaterede skriv

16 kommentarer

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    3. december 2007 at 17:48

    Fedt Mette – jeg sender dem derind. Så kan de more sig selv og hinanden og jeg kan få fred ;-)

  • Svar
    mette
    3. december 2007 at 13:33

    Jeg er nok lidt sent ude, men der er jo også den virtuelle udgave: http://www.jennybharris.com/ac.....ethome.htm

    Efter at have test-pyntet huset, tror jeg hellere jeg må holde mig fra en fysisk udgave ;-)

  • Svar
    Tina - omme i London
    27. november 2007 at 00:54

    Jeg lagde lige et lille lidt rystet billede ind paa min blog til dig. Sig til hvis det har nogen interesse. :)

  • Svar
    Susan
    26. november 2007 at 20:18

    Jeg synes helt klart at Martha Stewarts kagehuse er super flotte og det ville vaere noget i den stil der ville bliver lavet herhjemme.

    Men proev at se en kagehus her:
    http://www.simplesite.com/them.....i=14253401

    Det tager jo pusten fra de fleste, hende som har lavet det er god til det med kager, saa hun har oevet sig en del :-)
    http://www.butterfliesandbubbl.....allery.htm

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    26. november 2007 at 09:12

    Ella, jeg er ret sikker på, at de to høns er glade, bare der er nok glimmer ;-)

    Nadia, det er jo ikke fordi hun ikke har prøvet det før. Hun elsker det. Jeg gider det bare ikke ;-)

  • Svar
    Nadia
    26. november 2007 at 07:20

    Åhh, Oline vil blive skuffet hvis hun ikke får lov, at udfolde sig. Når hun har prøvet det og ved, hvilket stort arbejde der ligger bag, så ønsker hun det ikke igen. Ikke før om 20 år høhø.

    Godmorgen og go’ mandag.

  • Svar
    Ella
    26. november 2007 at 07:02

    Jeg er sikker på, at de hopper på hvad somhelst du inviterer til, Liselotte – det bliver både sjovt og smukt :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    25. november 2007 at 23:32

    Jeps, det holder fint med glasur, men det skal være den med æggehvider i, for ellers tror jeg ikke det holder så meget som en piberensernisse ;-)

  • Svar
    Lisbeth
    25. november 2007 at 22:37

    Holder det at lime dem sammen med glasur? Vi har de få gange, vi er blevet overtalt til kagehus, limet med karamel, det holder, men hvor det sviner! Jeg glæder mig til at se jeres resultater.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    25. november 2007 at 21:30

    Dagens bedste tip er Anettes. Færdige byggelementer i IKEA og jeg er i Århus i næste uge – ahhhh, livet er godt ;-)

  • Svar
    Tina - omme i London
    25. november 2007 at 21:22

    Iiih altsaa, den dag i dag kan jeg huske det flotte honningkagehus man kunne vinde i missionshuset, til englebasar engang for ca. 100 aar siden. Saadan en har jeg altid oensket mig. Jeg har faktisk overvejet at koebe et i aar, for de har dem altid i Sainsburys. Nej, jeg bager den sgutte!

  • Svar
    Gitte J.
    25. november 2007 at 19:58

    Skønne urolige engle og nu kagehuse…..du får julen sparket godt i gang og det smitter på den gode måde :-)

  • Svar
    karen
    25. november 2007 at 19:51

    å ja. i år har jeg også (for)lovet meg!! ;-)

  • Svar
    Anette, Tulstrup
    25. november 2007 at 19:24

    Hej Liselotte !

    Hvis du som jeg ,en gang imellem, har lyst til at springe over hvor gærdet er lavest, så kan man købe færdige bygge-elementer i bagt brunkage dej i Ikea til fremstilling af kagehuse. Det lyder næsten FOR nemt, men man samler ganske enkelt huset, og VIPS, klar til at dekorere. Måske det var en idé ?

    Hav en rigtig hyggelig december med din familie, og tak for dine dejlige billeder og betragtninger over livet. Du bliver fulgt med glæde…..
    Decemberhilsner fra Anette i Tulstrup

  • Svar
    Jonna
    25. november 2007 at 18:37

    Sikke en fantasi de ser da flotte ud, glæder mig til at se hvordan jeres bliver.

  • Svar
    MrsCute
    25. november 2007 at 18:21

    Genial idé. Måske man skulle nappe den. Ville nemlig også elske at dekorere men hade alt det andet.

    Hvis pigerne ikke hopper på den, kan du vel bare “kræve” at de selv bager/limer/rydder op og så hjælpe med deko’en :-)

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)