Jeg kan pludselig længes efter en smag og endda så meget, så jeg er nødt til at agere på det. Det kender du garanteret godt, hvis jeg siger chokolade…
I dag var det nu slet ikke chokolade, men kommen, som pludselig fik lysten til at handle omsat til en omgang kommenskringler. Dejen hæver lige nu første gang. Om et kvarters tid kan jeg begynde at forme kringler og det er jo afsindigt hyggeligt.
Mit lager af kommen er sagnomspunden, for jeg har latterligt meget kommen på lager. Altid. Man skulle jo nødig løbe tør, så jeg har et kæmpestort glas fyldt med de smukke, brune frø.
Kommer jeg forbi en kommensost, kommer den med sikkerhed med hjem og den holder ikke længe. Jeg er ikke den eneste i husstanden, som er vild med smagen.
Der er fundet fossile kommensfrø, som tyder på, at de har været anvendt de sidste 8000 år, som smagsgiver. De er brugt som rituelt aromastof i det gamle Ægypten og romerne var kendte for deres kommenskonfekt. Kommensfrø dyppet i sukker skulle afhjælpe dårlig fordøjelse, når de rigeste romere gik ombord i et af deres overdådige måltider.
Der er masser af gode grunde til at spise kommen. Jeg behøver ingen.
Hvilken snaps, tror du, er min yndling?
Anne Dyrholm Stange - søndag 25. november 2007 klokken 15:55
Når nogen siger kommen, så får jeg vand i munden, men ikke af velbehag…
Jeg kan ikke klare kommen, hverken i kringler eller ost, for mig er kommensmagen på linie med kogt torsk!
Engang, da jeg var en ret lille pige, havde vi besøg af min mormors storesøster, der var vanvittig dygtig til at bage, og som altid havde lækkerier med til kaffebordet, når de skulle spille whist.
Jeg var lidt lækkersulten og plagede måske en anelse, for at få noget af det, der stod og duftede så vidunderligt under viskestykket ude i køkkenet, men ak, der blev sagt nej, og så var der jo ikke andet at gøre end at vente.
Eller – man kunne selvfølgelig også bare snuppe nogen, der kunne nydes i det store skabs mørke i selskab med et Anders And blad og en lommelygte…
To stk. kringler røg i kjole-lommen, og forventningen var stor, men glæden varede sgu overskueligt kort, da frøkenen her tog en bid, yrk, det var kommenskringler til deres ostebord!
Så kunne jeg lære det, kunne jeg…
Gitte - søndag 25. november 2007 klokken 16:11
Jeg har det på samme måde Anne. Men i en mulligatawnysuppe, skal der alligevel kommen, men du kan tro det blir stødt ordentlig :-)
DORTE - søndag 25. november 2007 klokken 16:20
Ja, jeg kender godt trangen til kommen ! Faktisk MÅTTE jeg bage kommenskringler så sent som i tirsdags, så fornemmelsen af kommenstrang er i frisk erindring hos mig !
Kh Dorte
Helle K. - søndag 25. november 2007 klokken 16:33
Jeg synes, at kommen er en af de smagsvarianter, som man lige pludselig kan få trang til – altså i kringler, jeg kan bare ikke spise ost med kommen. Den der kommentar “chokolade”, den var da tarvelig. ;-)
Liselotte - søndag 25. november 2007 klokken 16:42
Åh Anne, sikke en skuffelse ;-)
Jeg ved godt, at der er delte meninger om kommen. Jeg elsker det bare :-)
fisker & fernández - søndag 25. november 2007 klokken 18:27
Jeg elsker også kommen. Når jeg er i Danmark, spiser jeg altid kommensost i ualmindeligt store mængder.
Jeg må prøve dine kommenskringler, de vil helt sikkert falde i god jord :-)
Tora - søndag 25. november 2007 klokken 18:53
Vi pleier å spise breiflabbfilet marinert i spisskummen, eddik, kanel og diverse annet kokt med skivede tomater og løk – det er supergodt!
Og de kringlene var lekre! De blir nok bakt her i huset en dag om ikke lenge. Her setter vi pris på alt som ikke umiddelbart smaker barnevennlig for tiden.
Charlotte Illum Larsen - søndag 25. november 2007 klokken 21:13
Da jeg så dit kommensglas kunne jeg mærke trangen til at stikke næsen hen til det og bare snuse – sanse duften. Jeg er desværre den eneste på matriklen der er vild med kommen – så jeg nyder det dobbelt når jeg kommer i nærheden af dette fantastiske krydderi. Du har været så flittig i de sidste dage Liselotte – jeg kan mærke trangen til at finde noget julepynt af en slags frem til vores nuværende 36 m2 – det er jo hurtigt gjort – jeg tror det bliver noget med begrænsningens kunst i år
Liselotte - søndag 25. november 2007 klokken 21:28
Kommenskringler, god ost og stearinlys. Så behøver man ikke mere :-)