Verden er heldigvis befolket af rigtigt mange rare, omsorgsfulde og kærlige mennesker. Ikke kun de med kæmpe overskud. Nogle gange overraskes jeg over den stamina, stædighed og indlevelsesevne som ofte findes der, hvor der i forvejen er så rigeligt med daglige udfordringer.
Livet leves jo ikke her. Det leves ude i virkeligheden og derude har jeg et menneske, som i den grad formår at sige det rigtige. Hun formår at udvise empati, indlevelse og forståelse og magter at være til stede – måske ikke fysisk, men så til fulde i ord og nu også handling – i den smerte jeg ind imellem oplever. Hun har været en kilde til trøst, når jeg har tørstet. Det vil jeg så gerne sige tak for, så tusinde tak Fr. Møller. Du gør en forskel for mig.










































Fr. Møller - torsdag 29. november 2007 klokken 01:54
Tak for de smukke ord! Jeg er – mig – på godt og ondt. Noget, jeg undervejs har lært – er ikke at lide af “berøringsangst”. Sommetider er livet virkelig en bitch, og så kan man sgu ikke bruge de mennesker, der for en sikkerheds skyld skynder sig over på den anden side af fortovet, til ret meget.
Den lille, praktiske overraskelse, der landede i Gug i går, har været planlagt meget længe. Jeg ville egentlig godt have været en flue på Ellas væg den dag, jeg resolut via krak.dk fandt et nummer, der meget vel kunne være hendes: Ja, hej, det er Sus – hvis du ellers er den rigtige Ella – gider du hjælpe mig :-). Og det gad hun meget gerne! OK… Hun skulle vist lige samle underkæben op – men det gjorde hun så *G*.
Jeg ved godt… At det, jeg syntes, der stod “Liselotte” på – lige var dig. Ellers havde du jo for pokker fået noget andet.
Men – det ved du godt ;-)
Liselotte - torsdag 29. november 2007 klokken 09:47
Ja, det ved jeg jo godt :-)
stensamler - torsdag 29. november 2007 klokken 11:46
Kære Liselotte
Nej, livet leves ikke her…ikke fuldt ud, i hvertfald.
Jeg kom ind på din blog for præcis et år siden (men jeg kan ikke rigtig huske, hvordan. Måske på grund af din blogs navn) og dumpede lige ned i dramaet. Jeg blev lidt rystet over, at jeg sådan kunne følge med i det, I gennemgik, uden at kende jer, og uden at det var rigtig “virkelighed”. Jeg tænkte, at det kunne jeg da ikke tillade mig at overvære. Men jeg blev hængende…
Du mestrer balancen mellem det private og det særdeles vedkommende så fint, og jeg så, hvordan du brugte og stadig bruger din blog som ventil, som et ekstra rum, sådan lidt udenfor alt det tunge, og især som et sted, hvor du hele tiden gør opmærksom på de små ting, glæden i det nære, som gør det hele lidt lettere at bære. På den måde lever du jo også livet en lille smule her.
Det er jo så enkelt og lidt banalt, men det har været (og er) stort at se på verden med dit fremragende øje, at nyde din kreativitet og din styrke. Tak fordi du deler!
Kirsten
kokken på blokken - torsdag 29. november 2007 klokken 12:31
Vi tænker på jer idag her i det vestligste af jylland! Krammer til hele familien …
Julia - torsdag 29. november 2007 klokken 13:53
Jeg har også skænket dig og din familie mange tanker idag.
Kat - torsdag 29. november 2007 klokken 14:21
Varme hilsener og knus herfra Georgia.
Knib en taare, giv hinanden et kuns og goer saa ellers noget din skoenne soen ville have syntes var sjovt.
Husk: livet er ikke let, bare fantastisk:)
Louise - torsdag 29. november 2007 klokken 14:51
Også en lille tanke fra Nordborg.
Irene - torsdag 29. november 2007 klokken 14:59
Jeg har kun et at sige, og det er Amen!
kagekonen - torsdag 29. november 2007 klokken 15:05
Kære Liselotte, hvor har jeg tænkt på dig og din familie mange gange i løbet af i dag… Jeg ved I kommer igennem, men tænker også, at de næste dage vil være hårde dage. Du har med din ligefremme stil, din hårfine balance mellem det private og det personlige rørt mig dybt.
Anne Lindholt Ottosen - torsdag 29. november 2007 klokken 15:41
Også en lille hilsen herfra – seje kvinde!
Johanne - torsdag 29. november 2007 klokken 15:50
Tanker, tårer og medfølende knus til dig, Liselotte. Og tak til Fr. Møller fordi hun gør en forskel for dig. Det er så fantastisk vigtigt.
Anne Dyrholm Stange - torsdag 29. november 2007 klokken 15:56
Tanker og varme her fra os!
Liza :-) - torsdag 29. november 2007 klokken 16:05
Varme tanker og knus
Liza :-)
Helle - torsdag 29. november 2007 klokken 17:11
Har også tænkt på Jer mange gange idag !
Kærlige knus og tanker
Helle
karen - torsdag 29. november 2007 klokken 17:40
tenker på deg i dag,((((((((Liselotte))))))))!
Anita - torsdag 29. november 2007 klokken 17:40
Døden har været så tæt på mig, både hos nær og fjern, de sidste uger. Nu er det ligefør jeg begynder at synes, det er ved at være nok.
Mine varmeste og stærkeste tanker sender jeg til Jer i denne svære tid og lad os holde fast i dét, som vi aftalte forleden – at sige til eller fra, hvis det bliver nødvendigt.
Cyberknus!
Liselotte - torsdag 29. november 2007 klokken 18:00
Tak for jeres hilsener. Vi har det faktisk overraskende godt allesammen – og det er en lettelse at opleve :-)
Esther - torsdag 29. november 2007 klokken 19:34
En hilsen med masser af tanker også fra mig.
Knus
Deborah - torsdag 29. november 2007 klokken 20:36
Ja, også tanker fra mig! Det er dejligt at høre, at I har det godt! Og det er rart når man gruer og dagen så kommer og det ikke er så slemt, som man regnede med! At man kan være glad og okay, selvom man savner, og aldrig glemmer – og at det er iorden! Og sådan vil det heldigvis blive mere og mere! Knus til jer alle 3