Vi har ligget flade af grin herhjemme, for i pakken med mine nye, smukke handsker, lå også et ældgammelt udklip fra lokalavisen i Charlottenlund. Kenneth gør sig klog på en opgravning af Ordrupvej, som jeg endnu husker irriterede ham voldsomt. Den generede kunderne, som var levebrødet. De havde stort besvær med at forcere opgravninger og det betød et indtægtstab, som ikke var helt ubetydeligt, men se ham lige…
Hvem ved, måske kender han min (nu desværre afdøde farmor), som boede næsten ved siden af… Ordrupvej 70 tror jeg det var…
Nu kan jeg engang ikke huske dét.. men det er lige ved den der red/green forretning hvis manden kan huske dét…
Min kære mand vandt hovedpræmien ved fredagens julefrokost i banken pga et billede med “mega garn” :-)
Han har krøller, men er nu helt korthåret – dengang i 80’erne forsøgte han sig med længere hår og det var ikke så heldigt (ifølge billederne…..)
Jeg ku’ godt ha’ kigget langt efter ham Kenneth dengang hmm!
Her i huset har vi været på jagt efter de gamle billeder, som dokumenterer, hvordan min mand så ud maaange år før jeg mødte ham. Der er nemlig kommet nye arrangører på julefrokosten på hans arbjedsplads i år så alle skal møde op, som de så ud da de var 17. Uha, jeg ville gerne være en flue på væggen, for vi ved, at ind til flere herrer så skal møde op med svensker/tyskerhår!
Jaja, rolig nu – jeg husker nok, hvordan du beskrev dine tanker, da du første gang så ham på stranden – der var vist overtalelse begge veje, var der ikke? ;-)
Det er jo ren 80’er haar :-)
Det der med opgravning, det tror jeg Nesa har opgivet at laere – de havde i hvert fald ikke laert det foer vi flyttede fra Danmark.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
19 kommentarer
Nadia
4. december 2007 at 14:05Ja, hvem ved, min farmor boede der i mange mange år, ja hun blev faktisk 98 år. Men, om Kenneth husker navne på dem, skal jeg ikke kunne sige?
Liselotte
4. december 2007 at 11:25Hanne, det lyder som oplægget til en fantastisk aften :-)
Yrsa, den med mikrofonhår kan Kenneth altså i den grad præstere, for hans krøller er helt fantastiske og nærmest på kanten af afro ;-)
Nadia, måske han kendte hende – der var jo mange af de lokale, som ind imellem fik en lille sludder med ham :-)
Nadia
4. december 2007 at 10:41Hvem ved, måske kender han min (nu desværre afdøde farmor), som boede næsten ved siden af… Ordrupvej 70 tror jeg det var…
Nu kan jeg engang ikke huske dét.. men det er lige ved den der red/green forretning hvis manden kan huske dét…
Yrsa
4. december 2007 at 09:38Min kære mand vandt hovedpræmien ved fredagens julefrokost i banken pga et billede med “mega garn” :-)
Han har krøller, men er nu helt korthåret – dengang i 80’erne forsøgte han sig med længere hår og det var ikke så heldigt (ifølge billederne…..)
Jeg ku’ godt ha’ kigget langt efter ham Kenneth dengang hmm!
Hanne
4. december 2007 at 08:29Her i huset har vi været på jagt efter de gamle billeder, som dokumenterer, hvordan min mand så ud maaange år før jeg mødte ham. Der er nemlig kommet nye arrangører på julefrokosten på hans arbjedsplads i år så alle skal møde op, som de så ud da de var 17. Uha, jeg ville gerne være en flue på væggen, for vi ved, at ind til flere herrer så skal møde op med svensker/tyskerhår!
Liselotte
3. december 2007 at 22:26Jo, du har helt ret, Anne – jeg havde lidt problemer med leopardtangaen ;-)
Anne Lindholt Ottosen
3. december 2007 at 22:22Jaja, rolig nu – jeg husker nok, hvordan du beskrev dine tanker, da du første gang så ham på stranden – der var vist overtalelse begge veje, var der ikke? ;-)
Liselotte
3. december 2007 at 22:13Så absolut, Susan… så absolut – der var jo horder af beunderinder, som måtte trækkes af ham ;-)
Susan
3. december 2007 at 21:49Uhhh han var hot. Godt du fik ham for dig selv, det maa have vaeret svaert ;-)
Liselotte
3. december 2007 at 21:30Det er lige hvad det er, Susan – jeg gætter på, at vi er omkring 1986 – i runde tal ;-)
Susan
3. december 2007 at 21:06Det er jo ren 80’er haar :-)
Det der med opgravning, det tror jeg Nesa har opgivet at laere – de havde i hvert fald ikke laert det foer vi flyttede fra Danmark.
Liselotte
3. december 2007 at 20:15Jo… det må man sige, Lene – det var inden fruen fik ham overtalt til det lange ;-)
Lene
3. december 2007 at 20:08og lidt korthåret, er han ikke? ;-)
Liselotte
3. december 2007 at 20:07Charlotte, han var enormt kæk ;-)
Anne, det er jo et par dage gammelt – det kan han vist ikke løbe fra ;-)
Ella, han er meget, meget rar – og tålmodig, hvilket er mit store held ;-)
Ella
3. december 2007 at 19:43Rar og uendelig godmodig – og en smuk ung mand :-)
Anne Dyrholm Stange
3. december 2007 at 19:33Det er vist et par dage gammelt, det billede ;-)
Men også dengang så han rar ud, ham Kenneth, hils ham lige, ikk’…
Charlotte Illum Larsen
3. december 2007 at 19:30jamen og sikke han dog har fået sat håret så kækt… men altså de øjne og det smil – han er da rar at hvile sine øjne på
Liselotte
3. december 2007 at 19:10Jeg skal prøve, Claus ;-)
Claus
3. december 2007 at 19:05Du kan trøste Kenneth med at elselskaberne stadig ikke er blevet klogere…