Morgenkaffen er indtaget ved arbejdsbordet. Ikke fordi jeg har arbejde, men fordi det er hyggeligt og jeg nyder, at jeg kan sidde og kigge ud i haven, mens jeg læser lidt blogs. Jeg nyder, at det ser ud til at blive en dag med enkelte huller i skydækket.
På bordet ligger feberstrik. Sådan noget har jeg altid i slutningen af december…
Lige før juleaften, kommer jeg altid i tanke om, at der er medlemmer af min familie, som er nødt til at have en eller anden hjemmestrikket gave. Staklerne må hvert eneste år trækkes med et eller andet, som jeg finder ganske unødvendigt for dem. Jeg spørger dem aldrig, men griber bare strikkepindene og går i gang. De smiler høfligt og siger tak, hvert eneste år, men jeg ved ikke rigtigt…
I år var det store projekt egentlig, at jeg ville strikke en lækker uldtrøje til mor, men tiden blev aldrig til det og sådan er der så meget. En striktrøje kan man også sagtens modtage senere på vinteren, så kommer trangen over mig, er jeg sikker på, at hun modtager med glæde og i stedet er der altså medlemmer af min familie, som må trækkes med endnu et feberprojekt fra min hånd. De stakler.
7 kommentarer
Liselotte
15. december 2007 at 16:09Donald, det er en meget hyggelig arbejdsplads, men jeg tilbringer også mange timer ved den, så den skal være rar :-)
Omkring strikken, så kan det med fusere vist ikke undgåes helt :-)
Charlotte, jeg er sikker på, at du ender med et skønt arbejdsværelse. Det er rigtigt dejligt at have en krog, som er ens egen :-)
Charlotte Illum Larsen
15. december 2007 at 15:45De er da overhovedet ikke stakler de der modtagere af feberstrik – de er da lykkens pamjulefiser hvis du spørger mig. Jeg er så vild med dit arbejdsværelse – jeg får nok også lige pludselig et igen skal du se – min lækre mand har sagt at han vil bygge et flot et til mig.. håbet er lysegrønt – all good things to those who wait – eller sådan noget. Knus fra Ærø
Donald
15. december 2007 at 11:42Aaa – jamen der må gerne være nogle fusere imellem – det kan man ikke undgå!
I øvrigt tilslutter jeg MrsCute!
Hvor er det et dejligt arbejdsbord. Det virker inspirerende på mig, der kunne også blive hyggeligt her:-)
Liselotte
15. december 2007 at 11:40Det er tanken, der tæller ;-)
Vi trænger til lidt julefred nu, men det venter da også lige om hjørnet, er jeg sikker på. Jeg bevæger mig næsten normalt rundt. Svimmelheden er i aftagende, så der er masser af lys forude :-)
Helle K.
15. december 2007 at 11:10Det er tanken der tæller Liselotte…
yt
15. december 2007 at 10:58Trænger i ikke snart til lidt fred og ro. Måske sidder du ubevist og kikker efter 2 uforskammet tyve knægte. Jeg har lige læst om det og er fuldstændig målløs, hvad får dem til det. Håber i får en rolig jul og at du bliver frisk igen, gerne snart. God bedring til dig.
MrsCute
15. december 2007 at 10:54Bare man dog var i familie med dig og var en af de heldige modtager af lidt feberstrik. Jeg ville blive lykkelig :-)
Ha’ en god dag!