Vi er klar til rykind

Vi har skreget af grin denne eftermiddag. Vi havde fuldstændigt glemt sidste års julekatastrofe og heraf følgende feberredning, så nu sidder vi inde med et juletræ, som sagtens kunne ende med at blive årsag til mere end én juleøjenskade…

Vi er omtrent halvblinde af at have stirret på skidtet utallige gange i dag, fordi Oline, som forøvrigt har gjort det både godt og smukt, har pyntet træ og slet ikke kan lade være med at kalde med mellemrum, for at bede os komme og beundre og vi har jo forregnet os en smule, for den juletræskæde, som i hast blev indkøbt sidste jul, er en af de frygteligt kolde diodekæder, som er tæt ved at kunne lyse hele Gug op på en gråvejrsdag.

Oline elsker træet. Hun elsker kæden og det første hun sagde ved synet at træet med lydkæden monteret var, at hun bare var SÅ glad for, at vi havde været nødt til at købe denne kæde sidste år, “… for den er bare så smuk ” og så er der vist ikke mere at klage over. Vi kan jo uddele solbriller ved indgangen.

Huset er julerengjort, der er gjort klar i gæsteværelset med adgang til natteravne-tv og behørig julestemning. Slik, frugt og nødder er sat frem, glöggen er på blusset. I ovnen står en lammeryg og syder og dufter, og udenfor er julelysene tændt, så nu mangler vi bare gæsterne. Vi er helt klar.