Flad, fladere og så sofaen

Kenneth har lavet en rigtig gullasch. Sådan en, som trækker vand og til den hører hjemmelavet, groft kartoffelmos med en lille klat knoldselleri. Hold fast, hvor det smagte og umiddelbart bekom det maven mere end godt, så der er håb forude.

Sofaen har været optaget hele eftermiddagen. Vi har set Mission Julegave og bagefter Dragonheart og nu kører De Tre Musketerer for femoghalvtredsindstyvende gang over skærmen.

Jeg tager lige en pause, for det kan også blive lige rigeligt, selvom øjnene ind imellem har hvilet på både strikketøj og siderne i en god bog, men ingen siger, at det er slut endnu. Der er stadig lidt timer at tage af.

I morgen venter en arbejdsdag. Den er så kort, så den knapt kan kaldes en af slagsen, men den er det og jeg klør på. Sådan skal det heller ikke være.