Middagssysler

Kaffen er rigelig og varm og der er ingenting, som venter. Jeg kan bruge tiden helt, som jeg har lyst til. Det er noget, jeg stadig ikke helt har vænnet mig til, men sådan er det. Der er ingen praktiske opgaver, som venter, så jeg kan sådan set gøre, som jeg lyster.

Kaffe

Jeg snupper huemønstret, jeg har forelsket mig i. Jeg regner lidt på maskeantal, for jeg vil strikke den i noget tyndere garn. Måske er det en fejl, men det på jo komme an på en prøve, for huen skal strikkes.

Der beregnes

Den kan blive et godt alternativ til Haven, som tager det bedste af mine kræfter, når jeg strikker løs på pinde 8. Pinde 4 er i virkeligheden smertegrænsen, men jeg kunne jo ikke lade være, så nu gør det bod med et andet strikketøj, som kan tage over, når det bliver for hårdt med de tykke pinde.

Huemønstret er et gratis af slagsen. Jeg har fundet det på Drops, som er en uudtømmelig kilde af inspiration. Jeg har en tendens til lige at ændre lidt her og der, men de grundlæggende idéer kan man altid hente derude. Det er en fantastisk skattekiste, som er et godt supplement til Ravelry, som jeg stadig elsker for alle de mange inspirerende strikkere over hele verden. Internettet er en fantastisk opfindelse, når det er den slags, man er på jagt efter.

Relaterede skriv

5 kommentarer

  • Svar
    mette
    30. december 2007 at 13:00

    hep!

    Ravelry giver ud over inspiration også en hurtig oversigt over modifikationer, hvordan ser modellen ud i et andet garn etc. Genialt sted.

    Hargreaves bog lander forhåbenligt snart hos mig også – i frister jo med alle de Havens rundt omkring ;-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    29. december 2007 at 17:08

    Ja, der er begge dele, Lea – men jeg er vild med mangfoldigheden :-)

  • Svar
    Lea
    29. december 2007 at 16:43

    Ravelry er rigtig fed! Der er mange godbidder rundt omkring…og mærkelige projekter, man kan undre sig over! :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    29. december 2007 at 12:59

    Charlotte, man kan hente mange idéer på begge sider og når man så må sove sammen med garnlageret, er der ikke langt fra idéer til handling. God bedring til dig :-)

  • Svar
    Charlotte Illum Larsen
    29. december 2007 at 12:51

    Jeg er også stor fan af Drops siden – og Ravelry – der henter jeg masser af inspiration og gode ideer… Inat var jeg henvist til vores gæsteværelse p.gr. a hoste – men det er der jeg opbevarer alt mit garn – og her til morgen har jeg bare gramset – kigget og fået gode ideer.. nydt gensynet. Nu skal der vist lige afsluttes nogle ting inden jeg går igang med noget nyt. Mange hilsner fra Ærø

  • Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)