Rundt på 2 pinde

Tiffany kunne ende som evighedsprojektet, men så er det sådan. Jeg er bare så lidt tålmodig, når det kommer til mønsterstrikken, så jeg er ved at kaste op af den langsomme fremdrift. Det er en god øvelse for mig, tror jeg… *suk*

Starten

Jeg strikker vanterne på to rundpinde og Lupo havde svært ved at forestille sig, at det er simpelt, men det er utrolig simpelt og jeg elsker det, for det gør pindene lidt længere og det kan jeg lide. Så går det et nanosekund hurtigere og fart efterspørger jeg jo konstant.

Det ser således ud:

Tiffany på to pinde

Halvdelen af maskerne på den ene rundpind og resten på en anden rundpind.

Jeg strikker med den rundpind, hvor maskerne sidder på og skifter så mellem de to rundpinde hele tiden, men jeg slipper for de fire korte pinde, som konstant skal skiftes og der er absolut ikke fare for, at maskerne ryger i retning af helvede, når jeg knuger fortvivlet om pindene, mens jeg strikker LANGSOMT derudaf.

Simpelt såmænd :-)

Relaterede skriv

16 kommentarer

  • Svar
    Zarina
    21. januar 2013 at 12:24

    Hejsa
     
    Hvordan hulen får man startet et par strømper op på to rundpinde? Jeg får bare strikket frem og tilbage :o)
     
    Har ingen problemer med at strikke med 5 pinde – men den metode med to rundpinde skal da afprøves.
     
    Hilsen Zarina

  • Svar
    Panchen
    25. oktober 2010 at 11:21

    Det der er altså også supersmart!! ;)

  • Svar
    Lupo
    4. januar 2008 at 16:57

    Tak for den digitale illustration, Liselotte :)
    Nu forstår jeg det straks bedre – metoden skal blive afprøvet her i garagen om ikke så længe. Med en chill-faktor på op til 20 minusgrader kan der jo blive brug for dobbelt-op af både sokker og vanter. Brrr….

  • Svar
    Berit
    4. januar 2008 at 14:59

    Jeg blir SÅ imponert over dere hendige og flittige damer som produserer så mye vakkert! Selv vet jeg knapt hva strikkepinner er, og kommer nok aldri til å kunne gå med noe som er selvstrikket……………………… Men veldig artig å se hvor mye flott som kan vokse på disse pinnene, enten de er runde eller ei!

  • Svar
    Mette
    4. januar 2008 at 14:01

    Det vil jeg prøve – så snart jeg har fået lavet den dersens læseplan… Censor er nok temmelig ligeglad med mine hjemmestrikkede vanter ;-)

    Det kan godt være jeg skal slappe lidt af med det vævning, og kun gøre det de store spring. Jeg har trods alt ikke blyantstynde fingre der griber i alt når jeg tager den vante på…

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    4. januar 2008 at 13:52

    Mette, tråden hænger på bagsiden, fordi strikketøjet er så småt, at det ikke er nødvendigt med vævning af den. Prøv teknikken med de to rundpinde – den vinder stort ved nærmere bekendtskab :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    4. januar 2008 at 13:46

    Det er da dejligt, at andre også kan se idéen i det trick. Jeg er meget glad for mine Addi-pinde, fordi wiren er blød og bøjelig på dem, men jeg er sikker på, at det også virker med andre rundpinde :-)

  • Svar
    Mette
    4. januar 2008 at 13:45

    Så langsomt går det da heller ikke. Hvis bare mine navia luffer bliver lige så fine som dem der – og jeg har kun to farver… Måske jeg skulle prøve på to rundpinde i stedet for strømpepindene…
    Det er første gang jeg strikker med flere farver, der ikke bliver til striber, og jeg er lige startet forfra for tredje gang, fordi jeg strikkede alt for stramt til at det blev pænt. Nu tror jeg endelige det måske lykkes – håber ikke nemesis kommer efter mig nu… Jeg startede endda en tråd på ravelry i frustration over at det drillede.
    Lige et enkelt spørgsmål: væver du tråden ind på bagsiden, eller får den lov at hænge?

    Mvh Mette

  • Svar
    karen
    4. januar 2008 at 13:12

    Liselotte – du er genial! Dette var dagens – og muligens årets aha – opplevelse for meg. Med en enkelt setning – “Jeg strikker med den rundpind, hvor maskerne sidder på og skifter så mellem de to rundpinde hele tiden” – har jeg endelig, endelig forstått “magic loop”. Har aldri før forstått at det er så enkelt – enten er jeg usedvanlig langsom i hodet – eller så har alle intruksjoner jeg tidligere har lest vært unødvendig kompliserte… (jeg kan jo velge å tro det siste.. ;-) )

  • Svar
    Kathrin
    4. januar 2008 at 13:09

    Så smart med to rundpinner! Det må jeg prøve. Deilige farger og skjønne vanter.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    4. januar 2008 at 13:08

    Det er ret smart, Anne :-)

  • Svar
    Anne
    4. januar 2008 at 12:56

    snupper da straks ideen med rundpindene, det er for smart :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    4. januar 2008 at 12:05

    Sifka, det er da et forsøg værd med de to rundpinde. Jeg synes, det er genialt :-)

    Anne, jeg har også strikket så mange norske sweatre, at du tror det er løgn. Jeg har været virkelig dreven til mønsterstrik, men jeg opgav det for år tilbage og nu bli’r jeg bare irriteret ;-)

  • Svar
    shabby-marianne
    4. januar 2008 at 12:04

    Skønne farver – skønne vanter

  • Svar
    Anne Dyrholm Stange
    4. januar 2008 at 12:00

    Hatten af for tålmodigheden :-)

    Jeg har ingen nytårsfortsætter, bryder dem sgi bare alligevel, men måske skulle jeg aftale med mig selv, at 2008 bliver året, hvor jeg genfinder mine mønsterstrikningskompetancer, for de er der et sted, det ved jeg, de har været i brug, da pigerne var små…

  • Svar
    Sifka
    4. januar 2008 at 11:51

    Ja, very simpelt! Jeg troede aldrig, at jeg ville få så meget lyst til at kaste mig ud i mønsterstrikning igen. Men, det der trick med to rundpinde skriger på at blive efterprøvet. Du er virkelig dygtig til at sælge varen. Farverne er lige dem, jeg har drømt mig frem til at skulle indgå på min side, men jeg ved endnu ikke om det lykkes.
    God dag, Liselotte.

  • Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)