- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
21 kommentarer
mosekonen
9. januar 2008 at 17:10ørevarmere til ockar måske; )
Pia
9. januar 2008 at 11:23Hahahahahaha, jamen Liselotte, der ér bare ting man ka blive ved at glemme;)
Liselotte
9. januar 2008 at 08:52Ha ha ha, Bernd, du har ret. Det kunne have været MEGET værre :-)
Bernd
9. januar 2008 at 08:31herre gud …..det er kun en vante med EN tommelfinger ……….tænkt hvis du havde strikket fingervanter og glemt fingerne ……….så var der vel ballade :-)))))))))))))))))))
kagekonen
9. januar 2008 at 07:55åh for fanden da osse… Nå, men når alt kommer til alt så tænker jeg, at det er heldigt at du ikke er født med 10 tommelfingre ;-)
På med vanten, thumbs up og op på hesten igen eller hvad det nu hedder…
Olines
9. januar 2008 at 06:59I den situation ville jeg seriøst overveje om den kunne undværes!
anne-g
9. januar 2008 at 00:32Må lige tilføje : Thumbs up….
anne-g
9. januar 2008 at 00:30Men din blog her viser med al tydelighed at du ikke kun har tommelfingre-smil. Så på med vanten…… : )
Liselotte
8. januar 2008 at 23:34Det kan SAGTENS ske for mig. Jeg har altid så travlt, at det ender i mindre katastrofer ;-)
Charlotte
8. januar 2008 at 23:27På en eller anden måde er det lidt befriende, at det kan ske for dig! Det giver håb :-)
Liselotte
8. januar 2008 at 23:21Ja, satme så, Irene!
Irene
8. januar 2008 at 23:16PERKELE!
Liselotte
8. januar 2008 at 23:11Merete, det er klaret, men jeg var ude i overvejelser omkring en saks og nogle zigzag på maskinen inden. Tidligere monterede jeg ærmer i norsk strik på den måde, så det kunne vel også være brugt her ;-)
merete
8. januar 2008 at 23:07måske for sent, men det hanne foreslår er vist det elizabeth zimmermann, min heltinde, kalder en afterthought thumb. man klipper en tråd og trevler så mange masker man har brug for, og så op på pindene igen. men du har nok ordnet det nu. fanden heller er jo det der nogle gange er det nemmeste.
Liselotte
8. januar 2008 at 22:59Joan, det BURDE være mig – så havde skidtet passet ;-)
Hanne, det ER reddet, men det holdt hårdt ;-)
Hanne
8. januar 2008 at 22:58Kyl det over i hjørnet og pil op om en halv time :)
(gad vide om man ikke kan sætte pinde i en række over og en række under, den række hvor tommelen skal være…og så KLIPPE og trævle rækken op? Så burde man vel kunne sy en ny række ind)???….nej nu skal Hanne vist i seng!!!
Joan
8. januar 2008 at 22:57hahaha.. kvinden uden tottetomler.
Liselotte
8. januar 2008 at 22:56Nej, det kan man (som i MIG) åbenbart ikke, Lone ;-)
Gitte, jeg stikker ikke… ret meget, men skal gerne indrømme, at skidtet var nær blevet kasseret. Nu er det dog reddet, men godt ser det ikke ud. Jeg tænker, at det er på indersiden af vanten, så ingen ser det ;-)
Det ER husket, Helle W :-)
Helle W KBH
8. januar 2008 at 22:56Og husk så at tommelfingrene sidder modsat !!! ;-)
Gitte
8. januar 2008 at 22:53Kunne du da så ikke lige ha opdaget den der tommelfinger lidt før ;-) Uah,det er vel lige før det er nemmest bare trævle det hele op, og starte på en ny.. (Godt jeg ikke sidder ved siden af dig nu, for så havde jeg nok en strikkepind i låret) :-)
Lone
8. januar 2008 at 22:50:o)) Man kan ikke huske det hele, når der skal tælles efter mønster.