9

Fuglekrig

Fuglefred

Fuglene i min have er vilde med æblerne, jeg lægger ud til dem.

Så langt, så godt, men jeg er ikke trænet i redningsaktioner, der involverer mejser med knogler så små, at de knapt er til at få øje på og hvis de latterlige fugle har en idé om, at jeg kan hjertemassage, har en Røde Kors nødhjælps- og forbindingskasse og tid til at agere sygeplejerske, kan de altså godt glemme det.

Så vilde er de med dem, at to små mejser tidligere i dag forsøgte at overmande en meget større krage, som kom forbi og gjorde krav på rovet. Aldrig har jeg set noget lignende. Dumdristighed i al sin grusomme autencitet. De små fik tæsk så tørre, at det støvede og jeg er ikke sikker på, at de kan gå i morgen.

Sikke et held, at mejser er kommet ind i verden med vinger og så stopper det altså! Jeg har endnu ikke set førstehjælp til fugle udbudt som kursus og indtil det sker, stopper I fandeme med at slås eller det er slut med æblerne!

You Might Also Like

9 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    29. januar 2008 at 08:01

    Manja, man vil jo gå langt for at beskytte sit afkom og det gælder sikkert også fugle :-)

    Anne, fælles front er sikkert metoden :-)

  • Avatar
    Reply
    Anne
    29. januar 2008 at 07:48

    nå ja da…det var jo øv for de små fugle…de må slå sig sammen, for i samlet flok måske??

  • Avatar
    Reply
    Manja
    29. januar 2008 at 02:37

    hehe…Sådan nogle fugle er nok lige det mindste til at slås med krager, men jeg har adskillige gange set rugende solsorteforældre smadre skader i luften når de truede reden. Det er som regel sådan noget med at de rotter sig sammen og så smadrer næbene ned i hovedet på skaden. Skaden taber altid, og når den kommer tilbage er ungerne flyttet ind i hækken indtil de er flyveklare – det synes jeg sgu er ret sejt! Også selvom det faktisk er en slags selvtægt…

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. januar 2008 at 21:47

    Ella, jeg ved ikke, hvem af os to, der er mest tosset ;-)

    Anne, jo… den historie passer vel – bortset fra udfaldet ;-)

    Deborah, de må godt stoppe nu ;-)

    Sanne, jeg har ikke tid til at tælle dem. jeg har alt for travlt med at skille dem ad ;-)

  • Avatar
    Reply
    Sanne
    28. januar 2008 at 21:43

    Glemte lige linket til Countdown….

  • Avatar
    Reply
    Sanne
    28. januar 2008 at 21:39

    Ved ikke om du ved det ?

    OBS Natur er i gang, Den store Vinterfugletælling 2008 er igang – og du kan være med…. se mere her : http://obsnatur.dk/

    Det er bare om at holde øjnene åbne. Selv i en lille have eller på en altan er der mulighed for at se mange fugle. Hvis man fodrer fuglene i løbet af vinteren, kan man få rigtig gode oplevelser med fuglene – og hvorfor ikke give nogle af disse oplevelser videre til andre? Udover at indsende oplysninger om foderbrættets fugle kan man nemlig diskutere med andre i et forum. Her kan man også søge hjælp, hvis der er fugle, man ikke kender navnet på.

    Bedset hilsner Sanne

  • Avatar
    Reply
    Deborah
    28. januar 2008 at 21:13

    Uha sikke noget – jeg ville have det nøjagtigt lige sådan!!!

  • Avatar
    Reply
    Anne
    28. januar 2008 at 20:59

    eller historien om David og Goliat ?? nu er jeg ikke så bibelkyndig, men var der ikke noget der hed sådan og så lige passer her???:-) ellers ups

  • Avatar
    Reply
    Ella
    28. januar 2008 at 20:36

    Hahahaha – du er tosset Liselotte :-)

    Jeg hørte en historie, om en kvinde, der ville købe en fersk kylling.
    Mens hun spurgte slagteren, om den nu var frisk, stod hun og klemte den på brystet. ‘
    Ja, svarede slagteren, mon ikke, og hvis du bliver ved det der, flyver den. :-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)