Langs omveje

Det var to lange køreture jeg endte på i går. Hjemturen var mørk og ligegyldig, men udturen foregik i de timer, hvor solen gik ned. Den blev en utrolig smuk og fantastisk tur gennem landskaber, som er fuld af unikke pletter.

I Han Herred ligger Vejlerne, som er et resultat af krigen i 1864. Danmark mistede en stor del af Sønderjylland og dermed meget af den frugtbare landbrugsjord, som hidtil havde brødfødt Danmark. Der måtte gøres noget, så landvindingsprojekter blev sat i gang over hele landet og således også i Vejlerne, som dengang var en lavvandet del af Limfjorden.

Det skulle snart vise sig, at nok kunne det lade sig gøre, men der var for mange tekniske og økonomiske udfordringer og man indstillede forsøget allerede i 1916. Siden har Vejlerne været rørskove, enge og lavtvandede søer, som tiltrækker fugle i hobetal.

I dag er området fredet og ikke bare på nationalt plan. Området er kategoriseret, som et vådområde af international betydning og Danmark forpligtet til at beskytte det.

Der er ikke adgang til selve området, men der er udsigt til det. Langs Limfjorden er små stykker strandeng, som har lagt ryg til en del af mine pauser og lige ved Bygholm Vejle er der en stor, ny rasteplads med udkigstårne og mulighed for at iagttage det rige fugleliv.

Udsigten er fantastisk en aften, hvor solen er ved at gå ned, men tiden var knap i går, så det blev kun til et benstræk og lidt frisk luft, inden jeg fortsatte videre vestpå.

Da jeg nåede Mors, syntes Åse tilsyneladende, at jeg skulle have en anderledes oplevelse, så uden at skele til mødetiden, som hastigt nærmede sig, sendte hun mig ud på en helt igennem fantastisk og ualmindelig upraktisk tur langs Limfjorden.

Havde jeg haft god tid, ville jeg have elsket udfordringen med at sno DieselDaisy op og ned, rundt og hen langs en ensporet, gennemhullet og meget lidt vedligeholdt vej langs fjorden, men lige præcis i går aftes, var der ikke tid til næsten 8 kilometer på noget, jeg end ikke med god vilje kan kalde en vej, men smukt, det var der!

Jeg nåede frem til tiden. Det var ikke Åses skyld, men min erfaring sagde mig, at det altid er en god idé at have lidt ekstra tid at løbe på. Jeg havde ret og var blevet en erfaring rigere. Jeg stoler aldrig mere på Åse, når vi skal forcere Mors’ nordlige del. Jeg stoler på mig, men turen… den var fantastisk!