Den første anemone og arme riddere

Mange var der ikke, men de var der…

Anemonerne er allerede begyndt at springe ud i Lundby Krat og i grunden er det vel alt for tidligt, men ikke desto mindre kan man sagtens finde dem derude, hvor vinden suser i trækronerne og blæsten er uvelkommen kold.

Oskar lod sig ikke mærke det mindste med det kolde vejr, men nød i stedet for, at der var lang snor og masser af nye dufte.

Han bemærkede ikke engang de underlige, kappeklædte væsner der gik foran os på stien, men havde i stedet travlt med at sørge for, at ingen skulle være i tvivl om, at han havde været forbi, men da vi pludselig endte midt i et drabeligt slag, kan det nok være, at han vågnede op.

Pludselig vrimlede skoven med riddere og jeg skal love for, at der blev kæmpet til sidste blodsdråbe og sikke de kunne dø, de drenge…

Der var enkelte piger at se også og hende her havde fået tjansen med proviantering og bar en bakke fyldt med rullepølsemadder, som hun ikke ville dele med os. Underligt, synes vi.

Nede ved krathuset blev der indgået alliancer på kryds og tværs og der blev ikke lagt fingre imellem, når aftalerne skulle i stand. Store slag skulle stå om ganske få øjeblikke, så det var vigtigt, at komme på den helt rigtige side, nemlig den sejrende.

Vi smuttede gennem noget, der lignede middelalderen og travede igen dybere ind i skoven, hvor vi mødte væltede kæmper, som ikke var faldet for riddersværd, men sikkert orkanen for nogle år siden.

Store områder af skoven bar stadig præg af orkanen, som væltede Danmark i 2005 og det kommer til at tage mange år, inden vi ikke længere kan finde spor af Bertha i de danske skove.

Lidt længere inde i skoven var der tilsyneladende en (ridder)post, som både kunne tilbyde retningsvejledning, drikke til de tørstige og trøst til de små. Der blev leget igennem i Lundby Krat denne søndag og det var herligt at se alle de aktive unger, som havde fundet vej til udeleg.

Oskar ville gerne have deltaget, men vi fandt vej til bilen igen efter en rask travetur på en times tid gennem noget, der til forveksling kunne ligne et større slag af den drabeligste slags.

Nu drikker jeg varm kakao. Det smager allerbedst efter en tur i skoven.