8

Gaveregn

Når Visitsen kommer på besøg, er det aldrig tomhændet og denne gang er ingen undtagelse.

I den kæmpestore, sprængfyldte, enorme og uforståeligt tunge kuffert var der fantastiske ting og det slår aldrig fejl, hun ved lige hvad der falder i husets smag.

Mel og saft

Allerførst var der groft hvede- og speltmel fra Fru Møllers Mølleri.

Friskmalet på stenkværn står det klar til at forvandles til gode, sprøde og langtidshævede brød. Jeg glæder mig til at bage af det. I farten var der også blevet til den dejligste jordbærsaft, som dufter, så vi snart bliver nødt til at tage hul.

Det var nu slet ikke det hele, for der var også alt det hjemmelavede, som er det allerbedste jeg ved. Der var kirsebærrom…

Rom

Rommen er krydret med vanille og appelsin og den dufter himmelsk, men det sjoveste er, at jeg faktisk besøgte kirsebærrene, inden de var blevet til kirsebær.

Nu står de her i mit køkken og dufter helt og aldeles vidunderligt.

Mandler

Der er et glas gyldne mandler. Mandler druknet i hyldeblomstsirup…

Jeg er sikker på, at de vil klæde den modne Gorgonzola, som ligger oppe i køleskabet. I morgen skal de indvies. Jeg er nærig, så jeg holder den slags tæt ind til kroppen og har behændigt undgået at servere netop disse mandler og har i stedet budt på valnødder i anissirup, når lidt sødt trængtes. I morgen skal det være.

Hyldeblomst

Sidst, men ikke mindst, er der en flaske hjemmekomponeret hyldeblomsteddike, som skal klæde salaterne i tiden frem.

Jeg glæder mig til at tage hul på alle lækkerierne. Sikke et held, at Visitsen kom forbi, for hun er altid overordentlig gavmild. Uhm :-)

You Might Also Like

8 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    19. marts 2008 at 10:03

    Nemlig, Lotte, det er de :-)

  • Avatar
    Reply
    Lotte
    19. marts 2008 at 09:18

    Hvor lyder det dog bare lækkert altsammen!
    Mennesker som Visitsen er en gave i sig selv…

  • Avatar
    Reply
    Ella
    18. marts 2008 at 23:38

    I er vist i menneskehænder allesammen :-)

    Det er sørme kvalivarer :-)

  • Avatar
    Reply
    visitsen
    18. marts 2008 at 23:20

    Gavmild – gavflab…. same-same, but different ;-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    18. marts 2008 at 20:38

    :-)

  • Avatar
    Reply
    Jeannette Mariae
    18. marts 2008 at 20:33

    Jeg kan kun finde på et ord – UHMMMMM… ;-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    18. marts 2008 at 18:51

    Ja, vel er det så, Catarina :-)

  • Avatar
    Reply
    Catarina
    18. marts 2008 at 18:50

    Umm det er jo luksus lækkerier det der. :-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)