15

Jeg er ingen helt

Ind imellem kan jeg strække og trække elastikken til den er bristefærdig, for jeg ved præcis hvornår den brister, så jeg danser på tynd is, fordi jeg kan.

I dag, hvor Ole endelig er stabil og vi tør tro på, at vejen fremad eksisterer, kommer kvalmen buldrende. Huden er tynd som pergament og alene tanken om at skulle træde ind af døren ude på Syd er nok til, at jeg begynder at opfinde undskyldninger. Jeg ved præcis, hvad det handler om.

Den tungeste gang

Jeg har gået den tungeste gang på jorden lige der, hvor Ole befinder sig nu. Alene at skulle forcere svingdøren kræver kræfter, som skal hentes fra et sted, som knapt eksisterer, men jeg er god til at sætte mig selv til side, når andre har brug. Lige indtil…

I dag skal jeg passe på mig selv, kan jeg mærke. Måske jeg finder plads til et besøg hos Ole, men gør jeg ikke, ved jeg hvorfor og Ella og Ole ved også hvorfor. Det er helt og aldeles tilladt at være tyndhudet. Upraktisk, men tilladt.

Du vil sikkert også kunne lide