Så kom Ella og Anne Cathrine til kaffe og hvor var det dejligt at byde dem indenfor. Anne Cathrine har været her nogle dage, så hun føles mere som vores ekstra barn/en søster, end noget som helst andet. Hun hører til herude og har altid en plads i vores hjem, hvis hun har brug for det.
Det sagde hun tak for, med denne smukke buket…
Den er vi blevet rigtigt glade for. Den kommer til at pynte og lyse op herhjemme, ligesom tanken om, at Ole er havnet det rigtige sted og endda er så heldig, at han er blevet modtaget af Lene. Han er i de bedste hænder.
Vi har sendt Ella og Anne Cathrine ud til Ole igen. Om lidt vil Kenneth tage ud forbi og hilse på og så har vi en aftale om, at vores dør står åben, hvis der er brug for en kaffeoase i de timer, hvor Ole og resten af afdelingen skal have fred og ro.
Det var dejligt at se Ella i andre omgivelser. Det er velfortjent. Hun er en sej kone.
13 kommentarer
Liselotte
24. marts 2008 at 22:01Anne, der er måske en mening med det meste galskab. Ind imellem er den svær at finde, men i tilfældet med Ella og jeg… der MÅ der være en sær og underfundig grund… måske ;-)
Marianne, der er ikke meget andet at sige til dette her, end vi tror og vi bliver ved med at tro… og kæmpe og håbe og så prøver vi forøvrigt, at tage en dag ad gangen. Mere kan man næsten ikke, men det ved du jo alt om :-)
Marianne
24. marts 2008 at 21:08Gu er Ella sej, det er du også og det samme gælder Lene, hvad mere kan Ole ønske sig? Ja ikke engang en Dronningen kan få sådan en mandsopdækning. Ole er i gode hænder nu og nu tager han et skridt ad og tålmodighed skal der til. Men jeg tror på ham :-)
Anne, Mandagspigen
24. marts 2008 at 19:50Mennesker mødes når mennesker skal mødes…det er der sikkert og vist …Godt I har hinanden, godt døren står åben…og lad de professionelle, her bl.a. Lene, yde deres ypperligste.
og dernæst sikke dog nogle hårde dage I haft, må de blive bedre
Bambi72
24. marts 2008 at 19:32Meget smuk buket…
Liselotte
24. marts 2008 at 18:16Det er en fantastisk smuk buket, som gør dagen lidt gladere :-)
kokken på blokken
24. marts 2008 at 17:12kan kun give alle de andre ret: Hvor er I heldige og hvor er det godt at noget er forudbestemt – I to dejlige kvinder har haft og har i den grad brug for hinanden! Og så dejligt at læse at Ole blev modtaget af “vores” Lene. Hold op hvor er det dejligt når “bloggerne” på den måde kan støtte op omkring hinanden når det brænder …… kram til dig du har fortjent alle de blomster der findes i enhver blomsterhandel …..
Helle K.
24. marts 2008 at 16:57Det er en fantastisk smuk buket – I er meget heldige med, at I har hinanden, det er guld :)
Lene
24. marts 2008 at 16:38den er så smuk, og den er velfortjent :-) Det er guld værd at have venner/familie, som kan støtte, når verdenen vælter.
Gitte
24. marts 2008 at 16:13Det er en meget smuk buket, som vil farve din verden til med endnu flere farver end der er i forvejen.
Godt den lille familie har et fristed.
Susan
24. marts 2008 at 15:58Hvor er det en smuk buket og hvor er det dejligt for AC at have jer. En reservefamilie er guld vaerd altid og i saerdeleshed i situationer som denne.
Dejligt at hoere at Ole blev modtaget af Lene – blogland er nu et dejligt land :-)
Liselotte
24. marts 2008 at 15:46Tak Catarina :-)
Fru Møller, jeg tror, som du :-)
Fr. Møller
24. marts 2008 at 15:40Og hvor var det godt, du og Ella fandt hinanden – på præcis det rigtige tidspunkt. Det gjorde i selvfølgelig, fordi det var Meningen – det store M er fuldt tilsigtet :-).
Catarina
24. marts 2008 at 15:36Sikke en vidunderlig smuk buket, men til en til en smuk og vidunderlig kvinde kan den vel ikke være andet.
Hatten af for at der stadig findes mennesker som dig. :-)