En smutter…

Formiddagen byder på mere og mere lys og endda enkelte solstrejf. Jeg sidder og afventer modtagelsen af rundt regnet en halv million filer, men sådan kan man også spendere en hjemmearbejdsdag og det er ikke så ringe endda, når der er kaffe på kanden.

Oline er hjemme. Det er en fejl. Hun og hendes far er de mest distræte mennesker, jeg kender, så i går aftes var de blevet enige om, at i dag var mandag og hun derfor ikke behøvede at møde før til middag.

I dag er ikke mandag og det kunne jeg jo så overraske dem med, da jeg endelig opdagede, at Oline endnu ikke var taget afsted. Nu får hun en ekstra fridag og er i den syvende himmel, fordi alle lektierne forlængst er klaret og det derfor virkelig er en fridag. Hun nyder den akkurat lige så meget, som de forgående. Hun har fundet farverne frem. Hvem ved, hvad det ender med… og jeg hygger mig med, at der er liv omkring mig, mens jeg stadig venter. Tålmodigt.