Mens jeg sidder stille ved spisebordet og overvejer forsigtigt at udfordre armene, bliver jeg pludselig så glad over at få et håndfast bevis for, at verden er skrumpet og netværk af enhver tænkelig slags bliver håndgribelige, når jeg læser med ovre hos Dortheivalo…
Kan du huske da jeg var i Frederikshavn og blev så vældig optaget af Mary Arctica? Dengang jeg skrev, at et ophold som blind passager formentlig ville have givet mig en fantastisk oplevelse af Grønland.
Jeg skrev også, at Mary ville tage turen ud omkring Grønlands Havnen, inden den satte kursen mod Grønland og jeg fandt sejlruten og de estimerede tidspunkter for ankomst til de forskellige havne. Det læste Dortheivalo på siden her og tænk engang, den er nået derop og hun tog et billede af den, så jeg kunne se, at den var nået godt frem.
Jeg elsker sådan noget. Jeg synes det er fantastisk, at jeg står hernede i Danmark og fotograferer skibet og Dorteivalo står helt oppe nordpå og gør det samme nogle uger senere. Det der bare var ord er pludselig blevet til noget håndgribeligt. Tak fordi du gad, Dortheivalo – det gjorde lige min dag lidt sjovere og rigere :-)
12 kommentarer
Facile Cécile
3. april 2008 at 17:35de toute beauté!!!!!!!!!!!!
moi aussi j’adore les Granny square et les tiens sont superbes!!!!!!!!!!!!!
Tina - omme i London
2. april 2008 at 14:48Det jeg synes er det aller aller fedeste ved internettet er netop at man kan naa folk i hele verden. Nogen siger verden er blevet mindre, men min er godt nok blevet noget stoerre. Der findes snart ikke et land hvor jeg ikke kender nogen!
Liselotte
2. april 2008 at 12:00Monica, det er en amerikansk bog, som hedder 200 Crochet Blocks for blankets, throws, and afghans og den er fuld af sjove lapper :-)
Monica
2. april 2008 at 11:06Hej Liselotte
Nu må jeg lige høre – den bog du har liggende opslået på dit hæklede tæppe – hvad er det for en?? Det ser spændende ud med de mønstre man kan ane….
Mange hilsner Monica (der skal have fundet et godt hækleprojekt at komme igang med igen – og måske sådan et tæppe)
Anette
1. april 2008 at 15:52Nej hvor fedt ……… tænk den tanke at nogen gider det kan også rede min dag ! Bliv ved med at fortæl sådan noget Liselotte .
Liselotte
1. april 2008 at 13:25Nej, men du gad altså og det gjorde min dag sjovere, Dortheivalo, så tak for det :-)
dortheivalo
1. april 2008 at 13:02Jamen Liselotte det var ikke engang et spørgsmål om at gide..jeg skulle og ville og morede mig og og og og..det gør også min verden både rigere og sjovere Hav en god dag allesammen
Liselotte
1. april 2008 at 12:27Jamen det er jo det, Helle! Jeg blev så glad :-)
Helle K.
1. april 2008 at 12:08Det er rigdom, så det basker – tænk at hun tænkte på dig helt deroppe og gad gøre din dag dejlig :)
Liselotte
1. april 2008 at 11:44Det var nemlig rigtigt sjovt og dejligt at se det billede hos Dortheivalo :-)
Anne, Mandagspigen
1. april 2008 at 11:02Så er verden ikke så tosset at være i…hvor var det dog en sød tanke :-)
Yrsa
1. april 2008 at 11:00Nej hvor fantastisk ! – så er det jeg kan se hvad man skal med det bloggeri :-))
Læste forleden om en flaskepost som var blevet fundet – tror det 19 år senere – det er godt nok også fantastisk !