Hele aftenen var helliget DR2, som skulle gøre mig klogere, men jeg synes ikke, at det lykkedes. Jeg kedede mig bravt gennem det meste af aftenen og lærte intet nyt.
Jeg kan dog konstatere, at jeg ikke synes, at der er meget mand over en mand, der kalder sin bedste ven for “tisseren”, men sådan er vi jo så forskellige…
Til gengæld var jeg godt underholdt med American Beauty, som til hver en tid er et gensyn værd. Der er noget Tarantino over den film. Jeg er solgt til stanglakridsen, som manglede tidligere på aftenen.
Jeg så skam hele programrækken og det var såmænd heller ikke fordi jeg havde skyhøje forventninger, for så havde jeg være temmelig meget mere skuffet. Det var en tynd kop te, efter min mening.
Jeg kan godt se, at du skriver ovre ved dig selv, at du følte dig virkelig godt underholdt. Det gjorde jeg så overhovedet ikke.
Så I hele programrækken eller zappede de fleste væk igen?
Personligt havde jeg nu ikke gjort mig himmelråbende store forventninger og blev så derfor heller ikke skuffet. Jeg fik, hvad jeg åbnede op for; tissemænd i lange baner, samt ejere, der var ligeså forskellige som “du og jeg”.
Det allersidste program var dog det bedste, efter min mening, og det var hér, jeg blev lidt klogere på mænd og deres bedsteven ;o)
Havde sat mig godt til rette, for nu skulle – men ak og ve – må give dig så evigt ret mht. udsendelsen om mænd og deres. Filmen american beauty er god – hver gang ;-)
Jeg så det kun med et halvt øje, men fandt det heller ikke særligt interessant. Carl-Mar gik jeg heldigvis glip af. Ham den radiografstuderende der trænede med alskens forskellige aggregater – han var jo bare ynkelig. Stakkels lille ven. Ham der gik i terapi hos Joan, var tilgengæld sej endelig at få sit kompleks konfronteret.
Jeg bed lige mærke i en bemærkning fra Asger fra Ørkenens Sønner, som sagde noget om at kvinder jo er mere eller mindre ens mellem benene, mens mænd er vidt forskellige. Det er da det væste vrøvl jeg længe har hørt! Nu har jeg ikke personligt studeret så mange forskellige kvindelige ydre kønsorganer, men det kan man jo passende gøre på nettet i stedet for (har da set en eller anden kunstnerisk fremstilling engang) – og de er da VIDT forskellige. Ligesom mænds ;-)
Lizelotte – vi er trætte af kedelige tissemænd og jeg er endnu mere træt af kedelige mænd.
Omkring Carl-Mar, så gjorde han vel (overraskende) seriøse forsøg på at snakke følelser med kursusdeltagerne i gårsdagens program, men jeg synes ærlig talt det virkede som meget lidt tissemand og overvældende meget om mænd med følelsesmæssige problemer, som handlede om alt andet end lige netop den del af dem.
Måske er det bare mig, som overfortolker, men deres største problem lå ikke i at finde accept af/plads til deres manddom, men om at finde ro i og accept af sig selv. Det kan (vel) være interessant nok at iagttage, men ikke fremstillet, som det blev i går. Dødsygt tv… synes jeg.
capac, det blev næsten ynkeligt på sine steder. Jeg blev virkelig skuffet, for jeg havde forventet, at blive lidt klogere, men blev vist egentlig mest overrasket over, at langt de fleste i aftenens programrække var temmelig generte og beklemte ved at tale om emnet. Kom nu! Jeg vil gerne vide mere og jeg elsker, at I elsker jeres manddom.
Jeg vil vide mere… men det blev ikke i går, jeg blev klogere på det.
Irene, Kevin Spacey er jo næsten “farlig” i al sin “given slip”, men det er netop det, som fascinerer og drager. Jeg er god til at gøre det samme, men vil gerne være meget bedre… men jeg vil ikke ende, som han gør ;-)
Jeg blev også skuffet og zappede væk igen over til en lidt kedelig skotsk krimi. Men er ganske enig med dig i at “American Beauty” bestemt er et gensyn værd. Og Kevin Spacey har det der udefinerlige, ekstraordinære glimt i øjet – måske x-faktor :-)
Helt enig, Liselotte. Jeg havde også sat næsen op efter noget lærerigt og morsomt afvæbnende. Og hvad fik man? Ikke engang Ørkenens Sønner kunne kaste beklemmelsen af sig!
Nok deler jeg efternavn med Carl-Mareridt, men jeg fraskriver mig ethvert familieskab. Faktisk var hans medvirken kraftigt årsag til, at jeg sprang tema-aftenen over…
Til gengæld kan jeg godt løfte sløret for, hvorfor så mange mænd giver deres tissemand et navn… Jo, ser I – de vil godt være på fornavn med ham, der træffer beslutningerne…
Jeg slap heldigvis for “Tisseren”, for jeg var til blogtræf, og det var superhyggeligt. American Beauty faldt ikke i min smag, men godt der var noget, du kunne hygge dig med.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
22 kommentarer
Liselotte
6. april 2008 at 23:11Fruen, et par grin blev det nu også til herhjemme :-)
Ja, jeg er mor til et handicappet barn. Vi mistede Alexander for 1½ år siden, men han fylder stadig meget i vores liv. Sådan må det vist være :-)
Fruen
6. april 2008 at 21:36Tja.. vi så lidt på tissemænd her i familien, jeg fik mig et par billige grin og så gik vi i seng … tøhø ;)
Fik din blog anbefalet af en kvinde på http://www.mandala.dk … lidt om det at være mor til et handicappet barn..
Anita
6. april 2008 at 16:03Der er lidt for enhver smag i det TV. Det er vist helt, som det skal være ;-)
Liselotte
6. april 2008 at 15:48Jeg så skam hele programrækken og det var såmænd heller ikke fordi jeg havde skyhøje forventninger, for så havde jeg være temmelig meget mere skuffet. Det var en tynd kop te, efter min mening.
Jeg kan godt se, at du skriver ovre ved dig selv, at du følte dig virkelig godt underholdt. Det gjorde jeg så overhovedet ikke.
Anita
6. april 2008 at 15:37Så I hele programrækken eller zappede de fleste væk igen?
Personligt havde jeg nu ikke gjort mig himmelråbende store forventninger og blev så derfor heller ikke skuffet. Jeg fik, hvad jeg åbnede op for; tissemænd i lange baner, samt ejere, der var ligeså forskellige som “du og jeg”.
Det allersidste program var dog det bedste, efter min mening, og det var hér, jeg blev lidt klogere på mænd og deres bedsteven ;o)
Liselotte
6. april 2008 at 15:32Randi, ham Asger har vist bare været for lidt omkring ;-)
capac, jeg er helt enig :-)
Sister Bonde, det er en “ommer”, som capac skriver, men American Beauty var dejlig at slutte aftenen med :-)
Sister Bonde
6. april 2008 at 13:12Havde sat mig godt til rette, for nu skulle – men ak og ve – må give dig så evigt ret mht. udsendelsen om mænd og deres. Filmen american beauty er god – hver gang ;-)
capac
6. april 2008 at 13:05Ja, Liselotte, det var en “ommer”. Lad os få et rigtigt program om krabaten, så vi alle kan blive klogere!
Randi
6. april 2008 at 11:10Og så må jeg lige erklære mig enig mht. Kevin Spacey :-)
Randi
6. april 2008 at 11:09Jeg så det kun med et halvt øje, men fandt det heller ikke særligt interessant. Carl-Mar gik jeg heldigvis glip af. Ham den radiografstuderende der trænede med alskens forskellige aggregater – han var jo bare ynkelig. Stakkels lille ven. Ham der gik i terapi hos Joan, var tilgengæld sej endelig at få sit kompleks konfronteret.
Jeg bed lige mærke i en bemærkning fra Asger fra Ørkenens Sønner, som sagde noget om at kvinder jo er mere eller mindre ens mellem benene, mens mænd er vidt forskellige. Det er da det væste vrøvl jeg længe har hørt! Nu har jeg ikke personligt studeret så mange forskellige kvindelige ydre kønsorganer, men det kan man jo passende gøre på nettet i stedet for (har da set en eller anden kunstnerisk fremstilling engang) – og de er da VIDT forskellige. Ligesom mænds ;-)
Liselotte
6. april 2008 at 10:45Lizelotte – vi er trætte af kedelige tissemænd og jeg er endnu mere træt af kedelige mænd.
Omkring Carl-Mar, så gjorde han vel (overraskende) seriøse forsøg på at snakke følelser med kursusdeltagerne i gårsdagens program, men jeg synes ærlig talt det virkede som meget lidt tissemand og overvældende meget om mænd med følelsesmæssige problemer, som handlede om alt andet end lige netop den del af dem.
Måske er det bare mig, som overfortolker, men deres største problem lå ikke i at finde accept af/plads til deres manddom, men om at finde ro i og accept af sig selv. Det kan (vel) være interessant nok at iagttage, men ikke fremstillet, som det blev i går. Dødsygt tv… synes jeg.
Lizelotte
6. april 2008 at 10:34Kevin Spacey er for lækker. På sin helt egen u-fotomodel-agtige måde.
Og der er ikke noget VÆRRE end kedelige tissemænd. Det skulle da lige være Carl-Mar. Han er godtnok en gammel hippie-krukke.
Liselotte
6. april 2008 at 10:22capac, det blev næsten ynkeligt på sine steder. Jeg blev virkelig skuffet, for jeg havde forventet, at blive lidt klogere, men blev vist egentlig mest overrasket over, at langt de fleste i aftenens programrække var temmelig generte og beklemte ved at tale om emnet. Kom nu! Jeg vil gerne vide mere og jeg elsker, at I elsker jeres manddom.
Jeg vil vide mere… men det blev ikke i går, jeg blev klogere på det.
Irene, Kevin Spacey er jo næsten “farlig” i al sin “given slip”, men det er netop det, som fascinerer og drager. Jeg er god til at gøre det samme, men vil gerne være meget bedre… men jeg vil ikke ende, som han gør ;-)
Irene Aagaard
6. april 2008 at 10:16Jeg blev også skuffet og zappede væk igen over til en lidt kedelig skotsk krimi. Men er ganske enig med dig i at “American Beauty” bestemt er et gensyn værd. Og Kevin Spacey har det der udefinerlige, ekstraordinære glimt i øjet – måske x-faktor :-)
capac
6. april 2008 at 10:16Helt enig, Liselotte. Jeg havde også sat næsen op efter noget lærerigt og morsomt afvæbnende. Og hvad fik man? Ikke engang Ørkenens Sønner kunne kaste beklemmelsen af sig!
Liselotte
6. april 2008 at 09:20Deborah, jeg havde ingen intentioner om “at slippe for”, men blev bare skuffet :-)
Fr. Møller – det var morgenens bedste grin. Tak :-)
Fr. Møller
6. april 2008 at 03:36Nok deler jeg efternavn med Carl-Mareridt, men jeg fraskriver mig ethvert familieskab. Faktisk var hans medvirken kraftigt årsag til, at jeg sprang tema-aftenen over…
Til gengæld kan jeg godt løfte sløret for, hvorfor så mange mænd giver deres tissemand et navn… Jo, ser I – de vil godt være på fornavn med ham, der træffer beslutningerne…
Deborah
6. april 2008 at 03:16Jeg slap heldigvis for “Tisseren”, for jeg var til blogtræf, og det var superhyggeligt. American Beauty faldt ikke i min smag, men godt der var noget, du kunne hygge dig med.
Liselotte
6. april 2008 at 02:06Der må godt være lidt liv… og specielt lidt liv, som leves :-)
Irene
6. april 2008 at 02:00Også een af mine! Jeg kan også bedst lide de ekspressionistiske malere og sådan er det hele vejen igennem … ;-)
Liselotte
6. april 2008 at 01:57Vel kan han så, Irene – det er mine yndlinge, Kill Bill :-)
Irene
6. april 2008 at 01:53Jeg så Kill Bill i aftes. Tarantino ka’ bare det tis, manner!