Anemonemænd og -koner

Hjernen er en forunderlig størrelse og den ville godt, som jeg ville i dag. Det er svært tilfredsstillende, når tingene lykkes.

I pauserne trak solskin og forårsstemning og i smukke omgivelser, er det svært at blive indenfor, så vi drak anemoner og varmen fra solen i store, mundrette slurke…

Parken omkring Dronninglund Slot er fyldt med et blomstertæppe, som enten består af blå scillaer eller hvide anemoner, som her. En frokostpause kan sagtens rumme en spadseretur ned gennem de anlagte stier og endda lidt udenfor dem, når trangen kom over os.

Gennem parken løber en stille å, som er omtrent tørlagt lige nu, men ved vandkanten vokser anemonerne ekstra tæt. Der var så smukt og stille, at energien til eftermiddagen var hentet på et øjeblik.

Gid jeg havde små anemonemænd og -koner nede i min have, men det må blive ved en drøm lidt endnu.

Efter arbejde var det direkte ind omkring centrum. Helvede brød løs allerede langt udenfor midtbyen, for der er så meget vejarbejde, at det snart ikke er til at komme hverken frem eller tilbage.

Det lykkedes til sidst i sneglefart at nå derind og med lidt kreativ tænkning, fandt jeg også en parkeringsplads. Nu er der fyldt på af den bløde alpaca, som lige manglede, for at gøre den lille trøje færdig. Om lidt er det Mums, som står for tur. Hun har bestilt St. Petersborg hjem til mig og så er resten af dagen til gengæld også helliget omtrent ingenting. Ah… det gider jeg godt.