15

Måske sku’ man…

Jeg har lige kogt æg nok til en mindre kolesteroleksplosion, for der er gang i forberedelserne til aftensmaden, som skal indtages i Ella og AC’s selskab. Vi skal have koftas, som vel er en sydlandsk omskrivning for den lidet eksotiske kødbolle.

Æg nok

En god, krydret fars svøbes omkring de kogte æg, som efterfølgende steges sprøde på panden. Karry er en vigtig ingrediens i farsen, synes vi, så det skal til.

Til kødbollerne serveres stærkt krydrede ris og en god, mild yoghurt, rørt med persille, hvidløg, karry og andet, som falder i skålen undervejs. Ved siden af laver vi en salat, som skal smage lidt sødt, lidt surt og lidt stærkt, men i første omgang gjaldt det altså æggekogningen.

Femten stykker blev det til, for der skal være lidt til morgendagens frokost. Kun ét sprækkede. Jeg er ganske tilfreds. Og nu gider jeg ikke koge mere… det skulle da lige være en halv time på sofaen.

You Might Also Like

15 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    15. april 2008 at 07:25

    phenixmum, jeg laver hårdkogte æg. De koger 9 minutter. Sådan! :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    15. april 2008 at 07:24

    God idé, Steen :-)

  • Avatar
    Reply
    Steen Brølling
    15. april 2008 at 07:17

    Takker for manualen. Skal prøves en dag, når hønsene har været overproduktive :)

  • Avatar
    Reply
    phenixmum
    15. april 2008 at 00:23

    Ville bare si at oppskriften er notert og jeg gleder meg til å prøve den..

    Snakker vi smilende egg her eller hardkokte ?

    Gode klemmer inn i tirsdagsnatten fra phenixmum & hennes vidunder

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    14. april 2008 at 17:57

    Opskriften er jo sådan lidt intuitiv, Steen, men kog nogle æg og mens de koger, kan du lave en god, krydret fars. Jeg bruger alt slags hakket kød; lam, okse, kalv og flæsk – det er ligegyldigt, for det vigtigste er, at du får lavet en god fars, som er rigeligt spækket med gode smagsoplevelser. Jeg kommer gerne hvidløg, persille, chili og karry i – og så supplerer jeg naturligvis med alverdens andre ting, som kommer forbi i farten. Sørg for at farsen samles med salt, peber, yoghurt og evt. et æg.

    Når æggene er klar, skal de køles af, pilles og pakkes ind i den gode fars. De sprødsteges på panden og du kan servere krydrede ris, yoghurt og en god salat til – så er du godt kørende :-)

  • Avatar
    Reply
    Steen Brølling
    14. april 2008 at 16:46

    Ikke at jeg aner hvad det er – koftas – men jeg kan læse, se og dufte at det er noget der ville smage min mavse godt :)

    Opskrift anyone??

  • Avatar
    Reply
    Tina - omme i London
    14. april 2008 at 09:50

    Kunne dig og Kenneth ikke taenke jer at blive au pair – omme i London? SMOVS!

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    14. april 2008 at 07:51

    Hønsemor, din variant lyder skøn, så den må jeg vist prøve ved lejlighed for alternativer er gode :-)

    Det blev fint, så der var salg i skidtet og det var jo dejligt :-)

    Ella, selv tak – og den ryg driller mildest talt stadig :-(

  • Avatar
    Reply
    Annette
    13. april 2008 at 22:58

    Det lyder rigtig spændende og eksotisk, den er jeg ikke stødt på før – sjov kombination med et æg inde i en kødbolle, men det lyder som noget, der smager godt!

    Rigtig god bedring til dig!

  • Avatar
    Reply
    Ella
    13. april 2008 at 22:42

    Uhmmm, som det dog smagte – tak for mad, Liselotte og godt, omend noget rygplaget, selskab :-)

  • Avatar
    Reply
    Hønsemor
    13. april 2008 at 18:22

    fornes = formes

    go’ bedring med ryggen, men det hjælper nok, når der kommer gang i kæbetøjet.

  • Avatar
    Reply
    Hønsemor
    13. april 2008 at 18:19

    Jeg laver Koftas,af rødbedefars, hvis du har mod skulle du prøve engang, for jeg tror du, eller Kenneth laver en himmelsk carry namnam.
    Rødbeder i små tern dampes møre og finthakkes, røres med reven ingefær, finthakket chili, koriander, garma masala og rasp. Trækker lidt og fornes til 8 små “kugler” vendes i hvedemel eller polenta og steges sprøde i varm fedtstof.
    Det tilbehør du beskriver ville passe til som fod i hanske – eller hvad det nu end er.

  • Avatar
    Reply
    Sifka
    13. april 2008 at 17:57

    Uh, jeg er vild med sydlandske deller. Det med kogte æg har jeg kun prøvet i en eller anden skotsk udgave. Det er lækker mad, I skal dele bord over:) God aften og god bedring.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    13. april 2008 at 17:03

    Ja, det skal nok blive godt, Gitte – og ryggen, den før saftsusemig ONDT i dag. Det er noget rigtig skidt, er det :-(

  • Avatar
    Reply
    Gitte J.
    13. april 2008 at 16:58

    Nammenam…og god bedring med ryggen !

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)