- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
16 kommentarer
Kirsten
16. april 2008 at 13:00Altså, nu bli´r jeg nødt til at melde mig på banen – for jeg er stolt mor til 7-årige Asta, der strikker på livet løs!!! :-) Hun startede for 6-9 måneder siden, og har strikket lige siden.
Hun går i “strikkeklub” en gang om ugen med andre piger (ca. 7-12 år) fra byen. Vi har de sødeste indehavere af “Bindestuen” (byens garn-/tøj-/pileflet-/brugskunstbutik), og de har fået arrangeret strikkeklubben for pigerne, MED strikkelærer of course!
Asta har indtil videre kunnet fremvise:
– alverdens dukketøj og -huer
– det fineste halstørklæde til sin klasselærer (som modtog gaven med smil på læben og klump i halsen ;-))
– en flot hue til sin far
– håndledsvarmere til sig selv
Lige nu er hun i gang med en lilla hue til mormor, og et par røde/pink futsko til lillesøster!
Uh, hvor jeg håber hun bliver ved. Måske falder der så også noget af til mig …om en 7-8 år! ;-)
Liselotte
16. april 2008 at 12:03Camilla, tak for roserne og ja, de kære børn… Oline mangler vist det nørklegen, så grydelapperne må jeg selv klare ;-)
Bambi, der er håb endnu ;-)
Bambi72
16. april 2008 at 10:10Det er da aldrig for sent… Bare se på mig jeg er i en alder på 36 begyndt at strikke og jeg har da mange gode strikkeår foran mig :-D
Camilla
16. april 2008 at 09:53Åhh min store pige elsker at nörkle, men gör sig nu allermest i at häkle .. Så meget at vi er velforsynet med grydelapper de näste mange mange år … hun er forövrigt 11. Men hun siger nu også, hun vil väre som sin mor og lave det samme … Skönt .. Men lad os nu se. Måske hun bliver Journalist, eller forfatter?!
SUK de käre börn. Jeg er dog först selv fornyeligt, begyndt udi strikkeriets små finurligheder :)
Forövrigt en fantastisk blog du har Liselotte, kigger med dagligt. Og er väldig imponeret, over hvad du får kastet fra hånden, af små tröjer og andet godt.
– Camilla
Liselotte
16. april 2008 at 09:40Lotte, det er også processen, som er så skøn :-)
Ulla og Bodil, jeg tænker også, at det kan komme senere. Lige nu er der alt for meget andet, hun skal afprøve :-)
Bodil
16. april 2008 at 09:36Måske kommer det når hun bliver ældre (der er så meget en teenager skal nå). Min mor har f.eks altid nørklet – syet, broderet, strikket, vævet – you name it – og selvom hun også lærte en del fra sig, er det først som voksen jeg selv har fået lyst til at gå hende i bedene.
Ulla V.
16. april 2008 at 09:15Jeg tror du har ret…i den alder er der masser af andet det er vigtigere at tænke på.
Indtil Anne-Sophie nåede de 16 (i år) kunne hun ikke FORDRAGE strikning……nu er hun fortabt i strikningens rolige, skønne væsen ;0) (Ikke en ringe beskæftigelse når fremtidig eksamen og andre ting bliver for meget!)
Lotte, Thy
16. april 2008 at 09:14Sikke da et fint foto! :-)
Jeg er vist selv noget bedre til at klappe katten end til at strikke.
Nørkler dog altid på et halstørklæde. Ret, ret, ret – og eneste afveksling er farveskift og striber :-D
Men det meget hyggeligt, og jeg bliver sikkert aldrig rigtig dygtig. Og det er ok. Det er TilStedeVærelsen ved det, som jeg holder af.
Liselotte
16. april 2008 at 09:12Ja, det må du gerne, Kate, for det ligger frit tilgængeligt og uden restriktioner ude på nettet :-)
Kate Neumann
16. april 2008 at 09:01Åh… må jeg låne dit foto til min blog. Jeg er absolut vild med det.
God bedring til dig og Oline.
Kate
Liselotte
16. april 2008 at 08:33Jeg tror måske det kommer for Olines vedkommende, men det er bestemt ikke lige nu. Der er alt for meget andet, som fylder i hendes hoved og sådan skal det sikkert være :-)
Helle K.
16. april 2008 at 08:03Min datter er heller ikke en del af holdet – hendes tålmodighed er meget lille når det drejer sig om strikketøj, selv hendes bedste gav op, da strikketøjet blev kastet gennem rummet :) Men som du siger, så kan de så meget andet.
Billedet minder mig om min bedstemor, hun kom ud at tjene da hun var 6 år gammel – hun kunne sikkert også strikke. :)
God dag :)
Anne, Mandagspigen
16. april 2008 at 07:54Du får mig til at tænke på mit første (?) strikketøj….små firkanter strikket i ret…syet sammen i begge sider = nederdel. Syet sammen på tre sider = hue. Strikket sammen i begge sider samt lidt for oven= bluse….alt sammen til min Rosenbud dukke…det var tider …og der er strikket lige siden. Tak for erindringen :-)
Hannah Reber
16. april 2008 at 07:44Ja om mine “traumatiske ” oplevelser med min håndarbejdsfrøken har ødelagt alt. Hm jeg prøver nu at lære det. Hun trævlede alt op hver gang jeg havde gnidret mig igennem en grydelap eller andet. ØV hvor gjorde det ondt. senere strikkede min mormor alt for mig og det duftede så godt af hendes parfume og så såååååå pænt ud og det blev ikke trævlet op. Tænk hun skrev til mine forældre at min interesse for hendes fag ikke var hos mig. Og jeg mente tørt at havde jeg ikke lært det til 6. klasse lærte jeg det nok aldrig så hun skulle bare lade mig være.
Ja idag er håndarbejde lærerinder sikkert mere forstående og fyldt med inspiration. Ønsker jer en dejlig dag fra Alperne.
PS har ryggen og halsen det bedrer kære Liselotte?
Karin
16. april 2008 at 07:16Haha, ja i sådan en alder sad jeg godt nok heller ikke med strikketøjet.
Jeg prøvede i skolen og prøvede derhjemme; så hvordan min mor elskede og var god til det. Men hænderne vendte ikke rigtigt og der kom hurtigt mange spændende ting i vejen.
Men nu – snart 30 år – og jeg har motivationen som aldrig før. Jeg vil lære det, skridt efter skridt. Låner bøger, køber garn, spørger de kyndige og hygger mig med det aften efter aften.
Så måske der er håb endnu. Ellers er det da også bare helt ok ;-)
Marianne
16. april 2008 at 07:00Min datter har forsøgt sig, men slap grebet med det samme…. måske kommer det på et senere tidspunkt?