Forårskåd

Oskar har været tæt på himlen i dag…

Det er årets første dag med “Døren står åben hele dagen” og han har ikke bare nydt det, men været helt sammenlignelig med køerne, når de kommer på græs om foråret. Han er løbet i fast rutefart mellem mig inde i køkkenet – logrende og sådan bare lige for at fortælle mig, at han er udenfor – og sine utallige yndlingspladser ude i haven.

Han har ligget nede på græsset ved stensætningen og gnavet et ben, som formentlig har overvintret i haven. Han har siddet på kanten af terrassen og holdt udkig. Han har ligget fladt på både flisegang og træbrædder for at suge al den varme det var muligt.

Han har løbet fast rutefart mellem hegn, bunden af haven og Kenneth, som ind imellem har været indenfor i haven, når han skulle hente mere sand til pigstenene ude på gårdspladsen. Han har haft frygteligt travlt.

Nu er han gået omkuld i vores seng. Han orker ikke at røre sig og ikke engang tilbud om kødrester kunne lokke ham væk fra det bløde vattæppe, men én ting er sikkert; han er lykkelig for foråret. Jeg er ikke det mindste i tvivl.