Udeliv og fristelser

Det regner lidt med mellemrum. Pludselig kommer en lille, mild forårsbyge forbi og væder alting, men det er ikke mere regn, end det er hyggeligt at være ude i det, så det har jeg været. Når det har være mest intenst, er jeg trukket ind under tag ude på terrassen, men ellers er de sidste løg lagt i jorden nu. Alt for sent er det, men bedre sent end aldrig.

Et par af planterne indefra har nu frisk jord og er svært kry, for de trængte. Stilheden sådan en tidlig søndag formiddag er velgørende. Ikke ét eneste menneske kunne jeg høre derude, mens jeg gik og hyggede mig. Det passede mig godt at være den eneste, som kunne finde på at gå ud i regnen, for jeg kan lide at være alene ind imellem og den følelse fik jeg, da jeg gik rundt i stilheden og gravede huller i jorden.

Nu er Oskar endelig vågnet og trukket ud af dynerne, så han var med derude et øjeblik, inden jeg igen trak indenfor, for at drikke formiddagens første kop kaffe.

I dag er Skovens Dag og egentlig var min plan, at vi skulle til Rold, men jeg er ikke sikker på, at det ender sådan. Oline og Kenneth var natteravne i går, så dem ser jeg sikkert ikke foreløbig. Så er en have dejlig, for den friske luft kan hentes derude og det gør godt. Jeg tager en pause, men jeg er sikkert at finde derude igen lidt senere. Om ikke andet, så for at snuppe de første rabarber. De frister og en rabarberkage ville da ikke være det værste i verden, vel?