Noro strømpegarn og lapper

Det er ikke fordi det går stærkt, men lidt lapper er det blevet til.

Jeg ved jo, at denne her årstid automatisk gør, at jeg næsten glemmer, at der er strik og hækling. Jeg får travlt med udelivet og sådan skal det være, men i forbindelse med fotograferingen i går, bad fotograferne mig om at hækle lidt – og det var forøvrigt fint, for jeg kan ikke bare sidde og se ud, når der skal tages billeder. Det blev til yderligere tre lapper, så jeg nu er ved at have en fin fornemmelse for farverne på dem.

Jeg er tilfreds. Jeg er faktisk temmelig sikker på, at det ender med et smukt resultat, så jeg fortsætter. Måske ender det så med, at det er klar til de første kolde morgener engang LANGT ude i fremtiden.

Noros strømpegarn, som er indkøbt specielt til formålet, fungerer rigtigt godt. Jeg er temmelig sikker på, at resultatet bliver akkurat lige så lækkert, som det var tilfældet med det første tørklæde, men jeg tænker stille, at jeg aldrig nogensinde ville gide at strikke sokker i det garn. Det er ujævnt og frygteligt hårdt, men det passer smukt til netop dette formål, fordi det er så formfast. Et par sokker i det garn ville blive temmelig dyre – og jeg ville ærgre mig over, at de så ikke var helt igennem lækre, når jeg var færdig. Nej, jeg tror, at jeg nøjes med at se realistisk på garnet og stille elske de smukke farver, de lange farveskift og garnets evne til at blive blødere og mere føjeligt efter en forsigtig presning og så forøvrigt anvende det til de ting, som fungerer med den type garn og det er ikke sokker, synes jeg.