Hovedpineluft

Det har været en lang arbejdsdag, som er foregået indenfor i et lokale, hvor der til sidst var noget, der i mistænkelig grad mindede om iltmangel. Jeg kom derfra med en hovedpine stående lige inde bag en pande, som endte med at være rynket til ukendelighed, så det var lige hjem og ud i luften. Det hjælper, er jeg overbevist om.

Jeg startede med at gå ned og uddele valmueklem. Det hjælper ikke en skid. De springer ikke ud tidligere af den grund, men så har jeg da gjort mit og i virkeligheden varer det ikke længe nu. Det kræver bare en lille smule tålmod fra min side og det er ikke det, jeg er bedst til at mønstre.

Bagefter var der kastanjen, som skulle beundres. Lysene er der nu. I fuldt flor pynter de, så træet omtrent er en juleaften værdig.

Inde i skyggen, under træerne, var der køligt og en luft, som opleves anderledes end den ude i solen. Den gjorde godt og jeg gik på jagt efter mit skovmærke, men fandt det aldrig. Måske har det ikke overlevet vinteren, men Ella lover, at der flere, hvor det kommer fra.

Oskar er altid lige i nærheden. Han er min haveskygge. Han nifler på egen hånd, men ved hele tiden præcis hvor jeg er. Det er hyggeligt at have ham med. Han render lidt til og fra og jeg hygger mig med at klappe lidt ind imellem ekskursionerne inde mellem træerne.

Til sidst gik turen op omkring krydderurterne, som kommer i voldsom fart lige nu. I morgen tynder jeg lidt ud i dem. Lene kommer forbi og skal have aflæggere med hjem til krukkerne. Det bliver hyggeligt.

Der er meget at tage af, men en af dem, som ikke kan deles, er kommen. Den købte jeg til Kenneth sidste år og den stortrives og blomstrer smukt lige nu. Jeg elsker blomsterskærme.

Om ikke ret lang tid sætter den frø, eller kommen. Så skal der høstes. Ikke meget, så det dækker vist ikke årets kommenforbrug, men fordi det er sjovt, synes jeg stadig, at det er ulejligheden værd.

Uhm… jeg elsker kommen. Og Rød Aalborg. Og min have :-)