Velvære

Solsorten synger for mig, mens jeg sidder stille i solen og starter kanten på det nye tørklæde. Det er frygteligt hyggeligt og jeg nyder, at jeg har så god tid til ingenting i dag.

Jeg starter med en grøn kant. Jeg slutter med en lilla tungekant. Sådan. En rask beslutning og så ved jeg, hvilken vej jeg skal gå. Det ender smukt.

Man skulle tro, at min Allium vidste, at den ville matche. Den står strunk og er næsten sprunget helt ud, som den første. Den bliver næsten selvlysende, som den står i skyggen med græsset som komplementærfarve.

Om lidt skal der spises lidt frokost. Snart starter arbejdsdagen. Det er i orden med sådan en start.