Ud i haven med os… et øjeblik

Oskar og jeg skulle lige have de nye planter i jorden. Græsset fra Kirsten kunne deles i tre pæne portioner, så det er fordelt i staudebedet. Oskar synes det er dejligt, når vi trisser rundt derude, men han forstår ikke rigtigt min manglende begejstring for hans spadsereture i mit bed, hvor akelejer springer ud på stribe.

Han bliver smidt ud de første tohundrede gange, inden han rigtigt synes at forstå, at det bed er MIT og ikke hans, men sådan er det hvert eneste forår. Vi starter forfra med at sætte skelpæle.

Engang havde jeg nem adgang til vand hernede i bunden af haven, men tidens tand satte en brat stopper for den luksus, så nu traver jeg tålmodigt op i den anden ende, for at hente mit vand.

Det gør ingenting, for så passerer jeg begge bede og noterer nyt hver eneste gang. Krydderurterne vokser og både ananas- og solbærsalvien begynder at skyde. De har overlevet den milde vinter, ligesom det ser ud til, at alle mine dahlia kommer igen i år.

Nede i staudebedet står engblommen. I mit første hus, var haven næsten fyldt med engblommer. Enten elskede de to ældre damer, vi overtog efter, engblommen, eller også fik den bare lov til selv at bestemme. Smuk var den i hvert fald.

Denne engblomme stammer fra Ella og Oles have. Jeg synes det er dejligt at opdage, at den trives herude.

Jeg håber, at Kirstens fine planter vil gøre det samme, for nu er de vandet og nurset og resten må moder natur klare. Jeg er nemlig trukket indenfor igen, for vinden er frygtelig kold i dag og en sofa, et strikketøj og en film lyder altså ikke ringe i mine ører :-)