Karnevalsrester m.m.

Jeg har været omkring centrum denne formiddag. Der er karnevalsrester alle vegne. På hjørnet af Jomfru Ane Gade er der opsamlingssted for vildfarne ting og sager…

Der er med garanti nogle, som har haft det sjovt, men de glemte tilsyneladende at tage deres sjov med hjem, da nat blev til dag. Det er der renovationsmedarbejdere der lever af i dag…

De havde travlt, da jeg passerede. De skulle være færdige, inden forretningerne åbnede og der var ikke mange minutter at løbe på.

Efter endt opgave sneg jeg mig bagom alting. På den måde kommer man i baggårde og får set bagsiden af alting. Her er det bestemt ikke så ringe endda, men herinde ligger også Jomfru Ane Teatret, så mon ikke de anstrenger sig en smule. Jeg tror det…

Der er parkeringsforbud i gården. Det kan siges på så mange måder…

Der var rigtigt hyggeligt inde i gården, mens selvom jeg spejdede nok så intenst, så var det ikke herinde solen gemte sig. Den er forsvundet bag et tæt, gråt skydække, men jeg ser små sprækker af blå himmel, så jeg håber fortsat på solskin til eftermiddagens kaffeslabberas.

I porten på vejen ud i Jomfru Ane Gade stødte jeg på et skilt…

Hvordan tror du, der lugtede i den port?

Herfra gik det hjemad i raske fjed med en hurtig smuttur indenom for at handle. Her mødte jeg et cetera og selvom vi ses om 1½ time, var der masser at vende inden. Vi har mange ord, har vi. Vi er skrækkelige, men nu er jeg hjemme igen og vil ud og puste skyerne af himlen. Pokker tage mig!

Relaterede skriv

9 kommentarer

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    26. maj 2008 at 22:53

    Den trillebør var jeg også lidt forelsket i, men jeg kunne ikke lige få den sneget med hen i bilen ;-)

    Ege, jeg kørte også forbi alle indkøbsvognene. Der var VIRKELIG mange :-)

  • Svar
    Ege
    26. maj 2008 at 22:43

    Den trillebør ville jeg godt eje ……………..og læg lige mærke til, at den har “Baghjul” det har jeg aldrig set før.
    Og jeg kom ellers osse forbi JomfruAnegade idag inden butikkerne åbnede .
    Alle indkøbsvogne var fin parkeret overfor Aalborghallen , klar til afhentning ………og der var godt nok mange

  • Svar
    Ida
    26. maj 2008 at 19:46

    Jeg var sjovt nok sikker på, at du på en eller anden måde havde fået sneget den trillebør, der er på det første billede med hjem, havde fyldt den med jord og fået endnu et sted at plante nogle af alle de blomster, du bringer til huse ;-)

    Jeg bor i lejlighed med mini altan, hvor der dyrkes lidt krydderurter og holdes lidt kønt til øjet, men ganske ofte besøger jeg din side, fordi jeg på den måde får sneget lidt mere natur, kreativitet og livskvalitet ind i tankerne. Du er god til at se og beskrive din verden, og god til at fastholde det smukke i ting, som jeg normalt ikke ville lægge mærke til.

    Jeg vil vove at påstå, at jeg er blevet en lille smule bedre til at spotte det smukke i verden, fordi jeg her på dine sider mindes om det i dine daglige fortællinger om det, du ser omkring dig.

    Tak for det.

  • Svar
    Frk. Bibo
    26. maj 2008 at 15:37

    Sidder på pinden og titter ud på det skønne solskinsvejr – tro mig, har også pustet på skyerne herfra, for jer. Få en fantalastisk dejlig dag!! 8-)

  • Svar
    Louise
    26. maj 2008 at 14:51

    Ved skiltet kom jeg til at tænke på, at jeg hellere ville være i din have og dufte til dine blomster :) Men mon ikke – det ikke er så slemt. :) Jeg kom lige til at købe et par bøger over nettet med blomster – roser og orkideer – men igen, tror desværre det er uden duft…

  • Svar
    et cetera
    26. maj 2008 at 13:17

    øhhh – til gengæld staver den ene af os ikke så godt – der skulle stå “ordkilder”, sku’ der! ;-D

  • Svar
    et cetera
    26. maj 2008 at 13:08

    Nej, vi har rige “orkilder”, vi to – der vist er ingen fare for udtørring – lige med det første :-D
    – og kan du se – smuk opklaring -det bliver så herligt! :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    26. maj 2008 at 12:43

    Jeg henter, hvis du snupper flyet. Jeg lover det, Marianne :-)

  • Svar
    Marianne
    26. maj 2008 at 12:36

    Sikke Ålborg tager sig ud….. :-) nu skal i mødes…igen – jeg kan vel stadigvæk nå eftermiddagsflyet og helt ærlig nu har det været weekend så kan du godt cykle ud og hente mig :-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)