Jeg trives

Morgenen lignede ikke regnvejr. DMI er gået fra at love meget regn og ærlig talt ser det ikke ud som regn, selvom der er skyer derude, som er grå og lidt tunge. Til gengæld er der stadig varmt og dejligt med en vind, som vælter de lette ting omkuld. Ind imellem skinner solen, som den aldrig har bestilt andet.

Jeg sidder indenfor og slapper af, inden arbejdsdagen for alvor starter. Jeg skal først arbejde fra klokken 13, men fortsætter til gengæld så ind i aftenen. En rolig start på dagen. Det er dejligt.

I vindueskarmen står bonderoserne, som et cetera havde med i mandags. De er om muligt endnu smukkere nu, hvor de er sprunget helt ud. De er på det nærmeste selvlysende, når lyset udefra rammer dem.

Jeg ville aldrig selv have valgt den enkeltbladede bonderose. Jeg ender altid med de dobbelte og allerhelst lyserøde, men jeg har opdaget, at jeg synes disse er utroligt smukke. Det er ikke sidste gang, de er med hjem til glæde for øje og sind.

Jeg lader op til resten af dagen med blomsterpynten, P4, hækletøj, kaffe og om lidt en smule frokost.

Engang brød jeg mig ikke meget om de skiftende arbejdstider. Jeg havde svært ved at finde ro indeni og det handlede om, at jeg havde et familieliv, som fungerede bedst, når tingene lå i faste rammer. I dag er det anderledes. Der er plads til, at jeg møder skævt og arbejder på tidspunkter, hvor resten af familien holder fri. Det er ikke optimalt, men fungerer fint for alle parter, så jeg er efterhånden begyndt at kunne nyde, når arbejdsugen byder på en formiddag, som kan bruges helt, som jeg har lyst.

I dag er formiddagsfri velkomment. Jeg trives. Det er jeg taknemmelig for, at jeg bliver opmærksom på.