Solen skinner og der er stadig sommer i Gug, men det lufter behageligt i dag. I tæt sms-kontakt med mor har jeg fulgt formiddagens kognitive test, som skulle afsløre for os, om der er skader efter blodpropperne. Det var været nervepirrende, men jeg har lige modtaget den besked, jeg havde håbet på og fornemmet.
Mor er sluppet ualmindelig heldigt fra sine blodpropper. Ingen mén overhovedet. Hun er frisk som en havørn, glad og tilfreds med livet og pludselig er der forklaringer, som i sidste ende vil være med til at øge hendes livskvalitet, så intet er så skidt, så det ikke er godt for noget.
Hun er lige blevet udskrevet. Annemette og hun er på vej indenom kirkegården, for at hilse på de af os, som ikke er mere. Sådan noget får man brug for. Jeg kan selv mærke trangen til at besøge Alexander. Den skal ikke forklares. Sådan er det bare. Taknemmelighed skal deles. Også med de af os, som kun lever i minderne. Man bliver en smule tyndhudet, når angsten for at miste igen kommer på visit.
Efter kirkegårdsbesøget vil de køre hjem til mor. Hun skal installeres derhjemme igen. Hun skal mærke efter, for måske er det lidt angstprovokerende, at skulle være alene. Så er her rum og plads i al den tid, som skulle vise sig at være nødvendigt og om ikke andet, har vi en aftale lidt senere.
Udenfor er stolen gjort klar. Mor elsker dronningebusken. Den er sprunget ud nu og selvfølgelig skal hun så have hæderspladsen under den. Der skal hun sidde, mens vi forkæler hende. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg stadig har hende og ikke mindre taknemmelig for, at hun er kommet helskindet igennem denne forskrækkelse.
I morgen skal Annemette og jeg ordne de sidste formaliteter. Mor skulle være rejst til Rhodos. Der er forsikringer og andre papirer, som skal ordnes. Der er lægeaftaler, som skal i stand. Der er praktiske detaljer, som vi ordner for hende, så hverdagen kan indfinde sig i et tempo, hun kan holde til. Vi er sikkert alt for forsigtige. Vi passer på hende. Sådan må det være.
23 kommentarer
Juliann
4. juni 2008 at 08:39Sender de beste ønsker til dere, og håper at din mor snart er helt fin igjen. Gode dager fremover ønskes deg fra Juliann
Liselotte
3. juni 2008 at 21:18Det har passet hende svært godt at være hjemme igen og hvor jeg dog forstår hende. Det er helt utroligt dejligt, at have hende siddende lige her, som hun plejer. Vi har været meget, meget heldige :-)
Lene
3. juni 2008 at 21:17velkommen hjem til din mor, og at sidde under dronningebusken må være en ren lise.
Ann-Therese
3. juni 2008 at 21:00Det var vel nok godt at høre! Nyd I nu endelig hinanden.
Maria Jensen
3. juni 2008 at 19:26Kære Liselotte!
Fedt din Mor er kommet hjem.
knus Maria
Bodil L.
3. juni 2008 at 17:52Skønt at høre, at alt er vel. I er nogle ” gode piger ” for jeres mor. Jeg har selv været igennem “turen” med min far, som ikke slap så heldigt, som jeres mor. Tillykke med det og nyd livet og den dejlige sommer, hvis der er kræfter til det :-)
Mette
3. juni 2008 at 16:14Dejligt at høre din mor har det godt. Livet er et puslespil.
Fortsat god sommerdag i haven.
yt
3. juni 2008 at 16:06Ja, pludselig er rollerne byttet rundt.
Hvor er det så godt vi kan hjælpe, lidt igen.
Ditte
3. juni 2008 at 16:00Det var gode nyheder.
Varme tanker fra Ditte
Mille
3. juni 2008 at 15:55Jeg gläder mig osse med jer, og önsker jer lykke og gläde fremover!
Anette B
3. juni 2008 at 15:53Dejligt at høre din mor er sluppet så heldigt. Og dejligt at der står to døtre klar til at hjælpe hende alt det der er nødvendigt :-)
Andrea
3. juni 2008 at 14:28Dejlige nyheder for jer alle sammen. Hyg jer i sommerhaven i eftermiddag og nyd hinanden.
Kathrin
3. juni 2008 at 14:26Det er godt å lese at alt går vel.
Jeg slutter meg til Jeanette over her, du kan virkelig få uttrykt deg, Liselotte. Så deilig det helt sikkert må være. En gave du har.
Så godt å lese at de drar innom Alexander, og jo, jeg forstår et slikt behov. Sånn er det bare. Når livets skjørhet viser seg, kommer perspektivene så klart for oss.
Kos dere med å ha mor hos dere igjen.
Jeg skjønner dere skal. Så fint å se hvordan du har gjort i stand for henne. =)
Klem.
Annette
3. juni 2008 at 14:23Dejligt at høre!
Og ah, det er en dronningebusk – den fotograferede jeg den anden dag… Den er smuk!
Jeannette
3. juni 2008 at 14:02Hvor dine sætninger dog emmer af kærlighed, du har virkelig ordene i din magt – jeg står beundrende tilbage hver gang du beskriver så mange af livets store – og nogen gange svære – ting.
Gudskelov at din mor er frisk igen og hvor er hun heldig at have to så omsorgsfulde døtre.
Med ønsket om en dejlig dag..
– Jeannette
Ulla V.
3. juni 2008 at 13:59Jeg kender jeres fornemmelse lige på en en prik – lettelse,glæde, udmattethed og en trang til bare at være sammen. Min far slap også fra en blodprop i hjernen uden andre men end end sovende hånd.
Jeg håber i vil nyde dagen og hinanden – men det vil i, kan jeg fornemme.
Lotte
3. juni 2008 at 13:41sådan MÅ det bare være!
Dejligt at læse at I slap med skrækken…
Helle
3. juni 2008 at 13:41Det er gode nyheder, må jeg sige.
Jeg vil også ha’ en dronningebusk, den er ualmindelig smuk ! Ha’ en dejlig eftermiddag.
Stine
3. juni 2008 at 13:36Sikke dejlige nyheder :)
susanne vestergaard
3. juni 2008 at 13:29I er da ualmindelig heldige med hinanden; din mor, din søster og dig… I formår at værdsætte at have nære og ubrydelige relationer – UDEN at gå på grænsen af hvad I hver især kan lide/holde til og lyster! Jeg er dybt imponeret og bli’r så glad langt ind i mit inderste; at tænke sig, at I er der både i lyst og nød…. et eksempel til efterlevelse, dét er hvad jeg føler, når jeg gennem lang tid lever med i din verden via dine blogindlæg!
TAK – og dejligt at det er sådan en god besked din mor kommer ud med nu! Må I alle få en skøn hjemkomst-dag – og der burde være flere hæderspladser for I fortjener alle een!
Kh Susanne
PS. Tænker at hende din mor må have gjort noget særligt/ydet en særlige forældre-indsats gennem årenen med børn og ind- og opdragelse, for at I som voksne har så nært, varmt og ligetil et forhold… ku’ du mon ikke få hende til at gi’ et par tips, så andre kan tage ved lære???
Ella
3. juni 2008 at 13:29Det er mirakuløst, at hjernen fandt tilbage i de vante, kvikke folder og at Rita er tilbage i fuld vigør. Jeg kan godt forstå at I vil passe på hende – hun har altid været der for jer :-)
fisker & fernández
3. juni 2008 at 13:08Jeg tror ogsaa din mor er taknemmelig, specielt for hendes doetre.
Tina Poulsen
3. juni 2008 at 12:56HVor er det dejligt med den gode slutning på denne store forskrækkelse!! :)
Nøøj en flot busk du har dig der… liiige sådan en jeg har plaget om at få i haven længe ;)
Håber i alle får en dejlig dag!